Billedernes Sprog eller Sprogets Billeder: Om metaforens evne til at strukturere vores begrebsverden

    Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

    Beskrivelse

    Har du tænkt over, hvor ofte vi refererer til andre ting, når vi taler om abstrakte begreber? Har du tænkt på, hvordan denne måde at tale på strukturerer vores måde at opfatte disse begreber på? Når vi fx taler og læser om forskellige aspekter af begrebet økonomi, støder vi ofte på udtryk som ”den amerikanske økonomi er verdensøkonomiens lokomotiv” eller ”den amerikanske økonomi fik en blød landing” – udtryk, som giver os en bestemt forståelse af, hvad økonomi er for en størrelse. I dette oplæg vil jeg komme ind på, hvordan sådanne formuleringer udgør hele systemer eller klynger af metaforer, som gør det nemmere for os at håndtere og forstå abstrakte og/eller svært forståelige begreber. Samtidig vil jeg vise, hvordan disse også kan bruges til at fremme bestemte holdninger og dermed give os én forståelse af virkeligheden frem for en anden. Når man arbejder med sprog og kommunikation inden for svært tilgængelige fagområder kan en sådan indsigt være nyttig. Forstår man fx, at økonomiske processer beskrives i vækst-termer eller at økonomiske tilstande sammenlignes med et menneskes helbredstilstand, kan dette danne grundlag for en bedre forståelse af emnet og dermed for en mere sikker sproglig bearbejdning. Ud fra dette vil jeg vise, hvordan forståelsen af metaforiske strukturer i tekst kan gøre fx en oversættelse mere præcis og stilsikker.
    Periode5 nov. 2004
    BegivenhedstitelBilledernes Sprog eller Sprogets Billeder
    BegivenhedstypeKonference
    ArrangørNetværk for International Virksomhedskommunikation
    PlaceringAalborg UniversitetVis på kort