Nye forskningsresultater fra Aalborg Universitet (AAU) viser, at det ikke længere er nok at være dygtig til sit arbejde, man skal også have selvtillid. Af 2.000 adspurgte virksomheder mener langt over en tredjedel, at deres medarbejdere trænger til mere personlig udvikling. Arbejdsmarkedsforsker fra AAU, John Houman Sørensen, står bag undersøgelsen sammen med en række andre forskere på universitets center for arbejdsmarkedsforskning, CARMA. Han siger, at der er sket et stort skift, og at virksomheder nu også går efter de bløde værdier. Han tilføjer, at det er økonomisk nødvendigt, at ansatte og arbejdsløse i højere grad får kurser i det at tro på sig selv. Af en faktaboks fremgår udvalgte resultater fra 'Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU', der er udarbejdet af CARMA.
Referencer
| Originaltitel | AAU: Selvtillid er vigtigt for medarbejdere |
|---|---|
| Sted | 1 |
| Medie | Nordjyske Stiftstidende |
| Originaltitel | AAU: Selvtillid er vigtigt for medarbejdere |
|---|---|
| Sted | 4 |
| Medie | Nordjyske Stiftstidende |
ID: 3173410