<Text>Antenneudvikler og professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet har deltaget i et forsøg med virksomheden Molex, som har vist, at der er store problemer med det nye antennedesign, som er en forudsætning for, at fremtidens LTE-mobiltelefoner kan opnå de nødvendige høje datahastigheder. Således viser resultaterne, at man i nogle tilfælde slet ikke får noget ud af den ekstra antenne, mens man i andre tilfælde får den forventede fordobling af datahastigheden. Derfor betyder det utroligt meget, hvem der bruger dem, og hvordan de bruger dem, lyder det i rapportens resultater. Ifølge Frølund Pedersen vil resultaterne af forsøget ændre antenneudviklernes fokus fremover. (Eskil Sørensen)
Vis graf over relationer

Referencer

OriginaltitelAntenneproblemer kan forsinke superhurtige 4G-mobiltelefoner
MedieIngeniøren
URLLæs fuldtekstversionen
Dato21-05-10
KildeInfomedia

ID: 31657900