Auriga Industries vil fremover fokusere 100 pct. på Cheminova og sælger derfor to af koncernens virksomheder - Hardi og Skamol. Samtidig nedjusterer koncernen forventningerne til resultatet og slår fast, at der knytter sig stor usikkerhed til resultatet pga. ændrede klimatiske forhold, der betyder et mindre behov for Cheminovas plantebeskyttelse. Det kostede onsdag tæsk til aktien, hvor Aalborg Universitets Forskningsfond er hovedaktionær med 41 pct. af aktierne. Analytikere vurderer, at det er positivt, at selskabet i fremtiden fokuserer på Cheminova.