Statsautoriseret revisor Henrik Priskorn anbefalede i en uafhængig revisionsrapport fra Deloitte, at Sydbank betalte 636 millioner kroner for Bank Trelleborg, hvilket svarer til, at aktionærerne modtog 150 kroner per aktie. Meget tyder imidlertid på, at Sydbank fik lov til at ændre konklusionen i den ellers uafhængige revisorrapport og at banken dermed sparede 250 millioner kroner ved købet af Bank Trelleborg. Lars Bo Langsted, der er institutleder på Aalborg Universitet, understreger, at der ikke er noget i vejen med at ændre i en rapport, før den endeligt offentliggøres. Dog skal revisorerne kunne argumentere for eventuelle ændringer. (Claus Iversen)
Referencer
| Originaltitel | Bank Trelleborg-aktionærer snydt for millioner |
|---|---|
| Medie | Berlingske Tidende |
| URL | Læs fuldtekstversionen |
ID: 31867048