Færre turister fra nabolandene sover i "Smilets By"

    Presse/medie

    Beskrivelse

    Antallet af udenlandske feriegæster i Århus svinder ind. I tusindtal af overnattende udlændinge blev væk fra byens hoteller sidste år sammenlignet med året før. 9000 færre nordmænd overnattede i Århus. 5000 færre svenskere tjekkede ind på et af byens hoteller. Og 1300 færre tyskere lagde sig under en århusiansk hoteldyne. Det viser en opgørelse over antallet af hotelovernatninger, som VisitAarhus har fremskaffet. Få tusind flere hollændere og amerikanere besøgte og overnattede i Århus. Men de batter ikke så meget i statistikken. Situationen i Århus matcher udviklingen i resten af landet. - Turismen stagnerer. Over ti år har Danmark mistet seks millioner tyske overnatninger. De fleste tabte overnatninger er i sommerhuse, forklarer Peter Kvistgaard, turisme- og oplevelsesforsker ved Aalborg Universitet. Omregnet til kroner og øre løber de svigtende overnatninger op i cirka 250 millioner kroner om året, som primært sommerhusejere og -bureauer aldrig ser. De forsvundne tyskere feriegæster opvejes dog af, at danskere selv fylder sommerhusene op og sørger for, at indtjeningen er stabil. Men det er ikke supersundt for samfundsøkonomien, mener Peter Kvistgaard: - Tyskernes penge kommer ude fra og er derfor mere værd. Når en københavner tager på ferie i et sommerhus ved Vestkysten, sker der bare en omfordeling af pengene internt i Danmark, illustrerer turismeforskeren.
    Periode29 maj 2007

    Mediedækning

    1

    Mediedækning

    • TitelFærre turister fra nabolandene sover i "Smilets By"
      Mediets navn/udløbÅrhus Stiftstidende
      Dato29/05/2007
      Producer/forfatterBirgitte Thusing
      PersonerPeter Kvistgaard