Flere og flere handler julegaver på nettet

Presse/medie

Beskrivelse

Mere en halvdelen af nordjyderne handler ifølge Gallup i år julegaver på nettet, og derfor kører pakkeposten i øjeblikket med dobbeltbemanding for at kunne nå det hele. "Der er masser af pakker at tage af", bekræfter pakkebud Laila Sindalsen. Postvæsnets egne prognoser ligger knap ti pct. under Gallups tal. I denne uge vurderer Post Danmark, at man skal ud med to mio. pakker. Pakkepostmester ved Rustenborg Posthus i Nordjylland Steen Helledie fortæller, at man her er særlig glad for de to sidste uger på til jul. Pakkerne bringes ud til den 23. december. Forsker ved Aalborg Universitet Reimer Ivang advarer om, at der er mange sælgere på nettet, der prøver at snyde, og at der sikkert vil blive flere fremover. Han råder til, at man bruger sin gode fornuft og ikke køber ting, der fremstår som værende for billige. Man kan også gå efter e-mærket, som bl.a. Forbrugerrådet og Dansk Erhverv står bag.Artiklen skrevet af René RyomLink til udsendelse Indslaget forekommer ca. 6 min. inde i udsendelsen.
Periode17 dec. 2013

Mediedækning

1

Mediedækning