Pladeselskaber vil i fremtiden udgive flere singler for at tage kampen op med downloadmarkedet. Det vil både give plads til flere kunstnere på markedet og køberne mere at vælge mellem. Lektor i musikvidenskab på Aalborg Universitet, Martin Knakkergaard, siger, at singleformatet er blevet det foretrukne format. Han tilføjer, at det er dyrt at producere et helt album, og musikbranchen er økonomisk trængt.