Au pair-ordningen er kørt af sporet, og velhavende familier bruger reelt bare ordningen til at skaffe sig billig hushjælp. Det mener FOA efter at have set en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Undersøgelsen viser, at au pair-pigerne får omkring 51 kroner i timen, når kost og logi er medregnet, mens mindstelønnen for en dansk hushjælp er 116 kroner i timen. Undersøgelsen viser også, at 78 procent af au pair-pigerne kommer fra Filippinerne, og at 95 procent af dem udelukkende kommer for pengenes skyld. Problemet er, at ordningen var tænkt som en art kulturudveksling, men at den er endt som en vej til import af billig arbejdskraft fra den tredje verden, siger Jakob Bang, forbundssekretær i FOA. Helle Stenum fra Aalborg Universitet er nået til samme resultat i sin undersøgelse. Ikke desto mindre fastholder integrationsordfører Karsten Lauritzen (V), at der er tale om reel kulturudveksling i au pair-ordningen.
Referencer
| Originaltitel | FOA: Au pair-ordning er import af billig arbejdskraft |
|---|---|
| Medie | TV 2 Nyhederne 19.00 |
ID: 33640171