Den tyske ingeniør og forsker og lektor på Aalborg Universitet, Frank H.P. Fitzek, forsker i at skabe det tekniske grundlag for fremtidens mobiltelefoner, der kan kommunikere med alle typer af netværk. Sammen med et dansk og internationalt team arbejder han på at udvikle de såkaldte protokoller for fremtidens mobiltelefoner, som kan fungere lige så fint via trådløst internet, Bluetooth-forbindelser og Wimax-net. Frank H.P. Fitzek og kollegerne på Aalborg Universitets mobillaboratorium har allerede komprimeringsteknologi til tale og video over mobilen på plads. Frank Fitzek vurderer, at han sammen med kollegerne har den første prototype klar om et års tid.