Mediebidrag
1Mediebidrag
Titel FORSKNING UDFORDRER MYTE: Kineserne kommer slet ikke Grad af anerkendelse National Mediets navn/udløb AG/Sermitsiaq Medietype Tryk Varighed/længde/størrelse ca. en side Land/Område Grønland Dato 07/02/2018 Beskrivelse
Kina viser ikke stor iver for at investere i Grønland. Til gengæld har magthaverne i Danmark og Grønland stor interesse
i at iscenesætte »kineserne kommer«-myten, konkluderer to forskere
Kinamiut Nunatsinnut appakaanissamut
aaqqissuussaasumik suliniarnerannik
malunnartoqanngilaq.
Taamaakkaluartoq Danmark
aamma Kalaallit Nunaat taamatut
isikkoqalersitsiniarsaripput.
Ilisimatusaatigalugu allaaserisami
nutaami tamanna erserpoq allaaserisami
The Extractive-mi saqqummersinneqarpoq
tannalu atuagassiami
Industries and Societymi
saqqummersinneqarpoq tassanilu
pingaarnertut sammineqartarpoq
aatsitassarsiornerup inuiaqatigiinnut
avatangiisinullu sunniutai.
Ilisimatusaat taanna Aalborgip
Universitetiani ilisimatusartut
marluk
suliaraat taakkulu sukumiisumik
misissuiffigisimavaat London
Miningip Nuup kangerluani
saviminissamik piiaavimmik aatsitassarsiorniaraluarnera
aammalu
Greenland Minerals and Energyp
uranimik aatsitassanillu qaqutigoortunik
Kuannersuarni aatsitassarsiorniarnera.
Suliani pineqartuni suliniutilu
allani, Kinamiunik apersuisarnerninni
aammalu nunat aningaasaliiffigerusutat
pillugit Kinami oqartussaasut
paasissutissat pigisaasa
misissorneranni malunnartorsiffigineqanngilaq
Kinamiut Nunarput
pillugu suleriusissamik suliaqarsimanerat.
- Kinamiut aaqqissuussaasumik
pilersaaruteqarnerannik oqaluttuaq
pilersimagunarpoq kalaallit neriuuteqarneranni
qallunaallu aarleqquteqarneranni,
ilisimatuut allaatigisaminni
inerniliipput.
- Kinamiut aatsitassarsiorniartut
pilersaarusioqqissaarsimanerannik
oqaluttuaq aammalu illuani
kalaallit aalajangiisartut namminersulivinniarnermik
kissaateqarnerat
illuatigullu qallunaat aalajangiisartut
Kalaallit Nunaanni pisuussutinut
oqartussaanerup pigiinnarnissaanik
kissaateqarnerat
pissutaangaatsiarsimasinnaapput
Kinamiut aningaasaliinissamik pilersaarutaasa
akerleriiffiusinnaasutut
isikkoqalersinniarnerannut,
allaatiginnittut ilaatigut taama allapput.
Soqutigiunnaalerpaat
Kinamiut soqutiginninnerisa nalilersornerani
Kinamiut Nunatsinni
aatsitassanut oqartussaalersimassappata
Kinami suliffeqarfiit Kalaallit
Nunaanni aningaasaliiniartut
imatut iliuuseqarpasitsinniarneqalersimanerarpaat
kajumissaartariaqarlutik
Kalaallit Nunaanni
inuiaqatigiit avatangiisillu
eqqarsaatigalugit oqartussanit akuerineqarsinnaasunik
iliuuseqarnissamik.
Taamaattoqarsimarpasinngilarli.
Kinami oqartussat paasissutissat
pigisaat
naapertorlugit Kalaallit
Nunaat
nunat suliffissuaqarfiusut
avatangiisinut piumasaqaataat ataatingaatsiarlugit
inissisimanerarneqarput
– Colombiamut Brasiliamullu
assersuunneqarsinnaasunik.
Kinamiut suliffeqarfii oqartussanit
Nunatsinnut kaamisarneqarsimanngillat
– Nunatsinniilereersimasulli
namminneq aqqutissanik
misissuisimallutik.
Kalaallit Nunaat periarfissaqarnerarlugu
ilisimatusartut Kinami
tusarfiit misissugaasa takutippaat
soqutiginninneq annikilliartortoq.
Suliffeqarfiit kinguleruttut milligaluttuinnarput,
ataqqinarpallaannginnerullutik
aammalu Kinami
naalagaaffimmi oqartussanut
allanit ungasinnerullutik.
- Aatsitassat akii pissutaanersut
(akuliunnissamik pisariaqartitsinerup
annikinnerulerneranik kinguneqartumik,
aaqq.) imaluunniit
ukiut qulikkaat tulliuttut eqqarsaatigalugit
politikkikkut Kalaallit
Nunaannut soqutiginnippallaarunnaarnermik
(taamalu amerikamiut
sunniuteqarnerulerlutik,
aaqq.) taamaavinnersoq oqaatigineqarsinnaanngilaq,
ilisimatuut
allapput.
»Kinamit aggileqaat«-mik oqaluttuaq
suli atavoq pissutigalugu
kalaallit pissaaneqartut atorsinnaammassuk
Danmarkip kimigiiserfigineranut,
aammalu qallunaat
pissaaneqartut atorsinnaalugu assersuutigalugu
aatsitassat qaqutigoortut
uranilu naalagaaffimmut
isumagisassanngorteriarnissaani.
- Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu
aalajangiissartut Kinamiut aningaasaliisinnaasut
atorlugit politikkikkut
aningaasarsiornikkullu
anguniakkatik tunulequtaralugit
iliuuseqartarsimapput, inerniliineq
taama nipeqarpoq.
Andreas Lindqvist
andreas@ag.gl
Der er ikke meget som tyder på,
at Kina har en koordineret strategi
om at få foden inden for i
Grønland. Men både Danmark og
Grønland har af hver deres grund
interesse i at få det til at se sådan
ud.Det er bundlinjen i en ny videnskabelig
artikel, udgivet i tidsskriftet
The Extractive Industries and
Society, som fokuserer på råstofudvindings
større samfunds- og miljømæssige
konsekvenser.
Forskningen er gennemført af to
forskere ved Aalborg Universitet,
som særligt er dykket ned i processerne
om henholdsvis London
Minings hedengangne jernmineprojekt
i bunden af Nuuk-fjorden
og Greenland Minerals and Energys
forsøg på at skabe en uran og
sjældne jordarter-udvinding på
Kvanefjeld.
Og hverken her, i andre projekter,
i interviews med kinesiske aktører
eller i en større læsning af de
kinesiske myndigheders materiale
til landets virksomheder om mulige
investeringslande, finder de
grundlag for antagelsen om en kinesisk
Grønlandsstrategi.
- Faktisk virker ideen om en koordineret
kinesisk strategi til hovedsageligt
at være skabt i samspillet
mellem grønlandsk håb og
dansk frygt, konkluderer forskerne
deres artikel.
- Iscenesættelsen af en strategisk
fortælling om kinesisk interesse i
minesektoren, på den ene side fra
grønlandske beslutningstagere
som ønsker mere selvstændighed,
og på den anden side fra danske
beslutningstagere som er ivrige efter
at bruge Kinas interesse for at
retfærdiggøre opretholdelsen af
delvis kontrol med grønlandske
ressourcer, kan have spillet en
langt større rolle i at få kinesiske
investeringsplaner til at virke kontroversielle
end de faktisk kinesiske
handlinger, skriver forfatterne.
Faldende interesse
I vurderingen af Kinas interesse,
sætter forskerne som forudsætning
at Kina – hvis målet var at
få kontrol over råstofprojekter i
Grønland - dels vil anspore kinesiske
virksomheder til at investere
i Grønland, dels vil opfordre dem
til at opføre sig på en måde, som
er spiselig for Grønland, nemlig
samfundsmæssigt og miljømæssigt
ansvarlige.
Men ingen af delene synes at
være tilfældet. I de kinesiske myndigheders
materiale vurderes
Grønland til at ligge et godt stykke
under I-lande i miljøkrav – på højde
med Colombia og Brasilien. Og
kinesiske selskaber bliver ikke
skubbet til Grønland – de som er
til stede har selv fundet vej.
Og imens forskerne har fundet
kinesiske kilder, som mener at
Grønland rummer muligheder, viser
deres gennemgang, at interessen
overordnet set er faldende. De
tilbageværende selskaber bliver
mindre og mindre prestigiøse og
længere og længere fra den kinesisk
statsmagt.
- Om det skyldes fald i råvarepriser
(som gør behovet for at sikre
sig adgang mindre, red) eller faldende
politisk interesse i Grønland
grundet troen på at Grønland
ikke bliver fuldt selvstændig
inden for de kommende tiår (og
dermed kommer under amerikansk
indflydelse, red.), er umuligt
at sige, skriver forskerne.
»Kineserne kommer«- myten består
til gengæld fordi de grønlandske
magthavere kan bruge den til
at lægge pres på Danmark, og fordi
de danske magthavere kan bruge
den til at gøre for eksempel
uran og sjældne jordarter til et
rigsanliggende.
- Beslutningstagere i både Danmark
og Grønland har brugt potentielle
kinesiske investeringer til
at forfølge deres egne politiske og
økonomiske dagsordener, lyder
konklusionen.
Kinamiut aaqqissuussaasumik pilersaaruteqanngillat Nunatsinni aningaasaliinissamut, kisianni Kalaallit Nunaat
aamma Danmark taamatut isikkoqalersitserusupput, ilisimatusaammi nutaami taama oqariartortoqarpoq.
Der er ingen koordineret kinesisk strategi om grønlandske investeringer, men både Grønland og Danmark har
interesse i at få det til at se sådan ud, ifølge ny forskning.URL Andreas Lindqvist Personer Jesper Willaing Zeuthen, Malayna Raftopoulos