Danmark er i fuld gang med at skabe et stort proletariat af mænd uden eksamensbeviser og job, der bliver afvist af både arbejdsgivere og kvinder, og som vil lægge pres på Mændenes Hjem og de offentlige kasser. Det er tidens suverænt største ligestillingsproblem. Alligevel går elitefeministerne mere op i, om deres egne døtre får mulighed for en bestyrelsespost i erhvervslivet. Sådan lyder vurderingen fra Martin Munk, der har oprettet et nyt center i mobilitetsforskning på Copenhagen Institute of Technology på Aalborg Universitet. Herfra konstaterer han, at drenge klarer sig dårligst i folkeskolen, at gymnasiet og de videregående uddannelser domineres af piger, og at drengene falder fra i stimer på de tekniske uddannelser og ender i restgruppen. Men forskningsresultaterne preller fuldstændig af på feministerne, da kvinderne per definition er det svage køn, hvorfor deres billede af manden krakekelerer, hvis der tages fat på tidens store tabu. (Per Michael Jeppesen)
Vis graf over relationer

Referencer

OriginaltitelInterview: Feministerne overser de svage mænd
MediePolitiken
URLLæs fuldtekstversionen
Dato24-10-09
KildeInfomedia

ID: 18546094