Jo højere uddannelse, jo større forskel er der på mænd og kvinders løn

  • Lotte Bloksgaard

    Presse/medie

    Beskrivelse

    Kvinder sakker stadig bagud i forhold til mændenes løn, og jo højere uddannelse man har, jo større forskel er der på mænd og kvinders lønninger. Nina Smith, tidligere vismand og nuværende prorektor på Aarhus Universitet, mener, at det er paradoksalt, at der ikke er sket en større udvikling siden ligelønsloven blev indført. 'Især for kvinder med uddannelse, der sidder højere oppe i lønfordelingen- akademikere og de ledende funktionærer- stiger gabet af uforklarlige grunde. Det ser ud som om, de veluddannede kvinder i Danmark taber terræn og glider nedad i lønfordelingen', siger Nina Smith. Hun har sammen med bl.a. Ph.d. -studerende Lotte Bloksgaard, Aalborg Universitet, lavet en undersøgelse, som viste, at fra 1983-1995, hvor længden af barselsloven blev forlænget, steg forskellen på mænd og kvinders løn med hele 14 pct. 'Derfor begyndte vi at kigge på, om forklaringen på lønforskellene er den måde, vi har indrettet vores samfund på med barselsorlov, omsorgsdage og lignede. Ordningerne bliver stort set kun brugt af kvinderne, og derfor har de en form for boomerang-effekt, når det gælder deres position på arbejdsmarkedet. Undersøgelser fra vores forskningsgruppe viser, at kvinder i den private sektor i gennemsnit taber seks procent i løn resten af livet, hver gang de er på barsel i et år', forklarer Nina Smith. Hun mener, at de store lønforskelle for mænd og kvinder skyldes den måde barselsordningen er indrettet på, og den er nødt til at blive ændret, hvis kvinder skal opnå samme lønningsniveau som mænd.
    Periode4 apr. 2008

    Mediedækning

    1

    Mediedækning

    • TitelVIS MID DIN LØN...
      Mediets navn/udløbBerlingske Nyhedsmagasin 1. Sektion
      Varighed/længde/størrelse26,27,28,29,30
      Dato04/04/2008
      PersonerLotte Bloksgaard