Kritik af bankernes praksis overfor socialt udsatte

Beskrivelse

Rådet for Socialt Udsatte holdt for nylig en konference, hvor man satte fokus på udsatte borgere og gæld. På konferencen berettede advokat Line Barfoed, at der er eksempler på, at banker trækker ydelser på lån, selv om konsekvensen er, at den udsatte borger ikke har råd til at betale husleje og dermed risikerer at blive smidt ud af sin bolig. KAB har 50 af den slags sager om året, oplyser direktør i KAB Jens Elmelund. Gældsrådgiver i KAB Tina Hartvig Pedersen oplever, at bankerne trækker afdrag, selv om kunderne kun får sociale ydelser. Og det må de ikke, pointerer Tina Hartvig Pedersen. Det bekræftes af kontorchef i Finanstilsynet Anette Bjaaland, som understreger, at en banker skal behandle sine kunder redeligt og loyalt. Det blev slået fast i et notat fra tilsynet i 2013. Tina Hartvig Pedersen uddyber, at hun må tage sager til Pengeinstitutankenævnet, før den ulovlige praksis stopper. Kenn Andersen er på SU, men har en gæld til Nordea, som kræver, at han fortsat afdrager 2.800 kr. om måneden. De foreslår bl.a, at han finder et billigere sted at bo, men han betaler blot 2.900 kr. i leje. Det er ikke acceptabelt, hvis banken modregner, så kunden ikke har penge til resten af måneden, fastslår direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz, der betoner, at man ser på en sådan praksis med alvor. Der er også eksempler på, at banker forlanger tårnhøje renter, når de giver dårligt stillede et lån til indskuddet, selv om kommunen har kautioneret. Christian Jensen måtte således betale 18,46 pct. til Nordea. Også Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord forlanger høje renter på den type lån. De høje renter undrer bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet, og socialminister Manu Sareen (R) finder dem kritisable. Jørgen Horwitz forklarer den høje rente med administrationsomkostninger.Artiklen skrevet af Jakob Illeborg Indslaget forekommer ca. 0 min. inde i udsendelsen.