Beskrivelse

Lektor ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone fortæller, at en principafgørelse fra Ankestyrelsen fastslår, at en efterbetaling af en social ydelse skal betragtes som en indtægt, der skal fradrages, og at en sådan efterbetaling derfor modregnes for en person, der modtager kontanthjælp. Det vil sige, at det i nogle tilfælde ikke kan betale sig at klage, fortæller Von Hielmcrone, der ikke er enig i Ankestyrelsens afgørelse, som, hun mener, godt kunne være faldet anderledes ud. Hun fortæller, at Statsforvaltningen Midtjylland har spurgt en række kommuner, hvorfor de relativt ofte ikke får medhold af Ankestyrelsen, og at de svarer, at de går lige til grænsen imod borgerens fordel, hvis de er i tvivl. Det er dog ifølge tilsynet ulovligt, tilføjer hun. Indslaget forekommer ca. 29 min. inde i udsendelsen.
Periode19 aug. 2013

Mediedækning

1

Mediedækning