Liberaliseringen af el har givet højere priser

Presse/medie

Beskrivelse

Ifølge nye tal, som Klima- og Energiministeriet har opgjort i et svar på et paragraf 20-spørgsmål stillet af Enhedslistens ordfører Per Clausen, er el blevet mere end dobbelt så dyrt, siden markedet i 1998 blev liberaliseret. Det er i særdeles blevet dyrere for privatkunder, mens store erhvervskunder er sluppet med langt mindre prisstigninger, nemlig med mellem 60 og 62 procent mod privatkundernes 107 procent. Frede Hvelplund, der er professor og ekspert i energipolitik ved Aalborg Universitet, forklarer stigningen med, at der i dag er store selskaber som DONG og Vattenfall, der tjener penge på at udbyde el, mens forbrugeren tidligere blot skulle betale for det, som el kostede at producere. - Før var prisen lig med omkostningerne, nu er prisen lig med omkostningen plus fortjenesten, pointerer han og understreger, at det ikke kun er de almindelige forbrugere, stigningerne rammer. Således bliver også landbruget hårdt ramt af en væsentligt højere merpris. (Marchen Neel Gjertsen)
Periode16 feb. 2010

Mediedækning

1

Mediedækning