Beskrivelse

Nye midler til behandling af bl.a. atrieflimren og hjertesvigt fører til et skift fra billige til dyrere lægemidler i det danske sundhedsvæsen i de kommende år. Blandt andet er en ny gruppe blodfortyndende midler kaldet NOAK blevet introduceret. De kan bruges til behandling og forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos patienter med atrieflimren. Specialansvarlig overlæge, klinisk lektor Torben Bjerregaard Larsen fra Trombosecenteret på kardiologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, udtaler, at der fortsat er denne type lægemidler i klinisk udvikling. NOAK-midlerne har skabt et behov for udvikling af antidoter, som kan ophæve den blodfortyndende effekt med det samme. De kan have stor betydning ved akutte operationer eller ved ukontrolleret eller livstruende blødning, udtaler Torben Bjerregaard Larsen.
Periode1 apr. 2016

Mediedækning

1

Mediedækning