Oralt tastatur under udvikling på AAU
Presseklip
Center for Sansemotorisk interaktion på Aalborg Universitet er langt fremme i udviklingen af et oralt tastatur rettet mod handicappede. Systemet, der er udviklet af svagstrømsingeniør Lotte Andreasen Struijk, har kontakter indsat i ganen, som man aktiverer ved hjælp af en lille metalkugle sat på tungen. Systemet kan sammenlignes med at skrive sms'er på en mobiltelefon. Der har tidligere været en amerikansk udgave af et oralt tastatur, men det var langt mindre effektivt end den udgave, der er under udvikling på AAU. Lotte Andreasen Struijk mener, at en enkel udgave af tastaturet kan være klar til produktion om et år. Det største problem lige nu er at få systemet gjort trådløst.
Referencer
| Originaltitel | Oralt tastatur under udvikling på AAU |
|---|---|
| Sted | 1 |
| Medie | Nordjyske Stiftstidende |
| Originaltitel | Oralt tastatur under udvikling på AAU |
|---|---|
| Sted | 7 |
| Medie | Nordjyske Stiftstidende |
ID: 3938101