Aalborg Universitet i pressen
Universiteter har milliarder af skattekroner i banken25/04/12 Danske universiteter gemmer penge til forskning i banken. Universiteternes egen kapital er på omkring 6 mia. kr. Alene sidste år havde danske universiteter et overskud på ca. 790 mio. kr. Overskuddet skyldes det høje antal af studerende. Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, udtaler, at det er et stort beløb, der er blevet oparbejdet over en kort årrække og at mange vil mene, at de kunne bruge pengene på flere stillinger. |
Overskud skal sikre kvalitet25/04/12 Aalborg Universitet har netop offentliggjort et overskud på omkring 70 mio. kr. for regnskabsåret 2010-2011, som skal gå til bedre undervisning. Uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet på Aalborg Universitet, Anders Thomsen, understreger, at pengene skal bruges på at forbedre undervisningen, da Aalborg Universitet har en vision om at være et af Europas mest innovative universiteter. |
Manden, der blev en robot25/04/12 Robotforskeren Henrik Schärfe, der er leder af Center for Computermedieret Erkendelse på Aalborg Universitet, kan findes på Time Magazines top 100 over verdens mest indflydelsesrige personer. Det er ifølge Schärfe nødvendigt at blive klogere på samspillet mellem robot og menneske, og han har udviklet robotten 'Geminoid-DK, der er en robotkopi af ham. |
Universiteter har store overskud trods besparelser25/04/12 Selvom de danske universiteter ofte klager over stram økonomi, viser en gennemgang af universiteternes årsregnskaber og estimater, at universiteterne alene sidste år havde et overskud på 784 mio. kr. Deres egenkapital er derfor nu samlet set på seks mia. kr. selvom universiteterne har været udsat for besparelser på både forskning, undervisning og administration. Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet (AAU), udtaler, at det kan være et problem på to fronter. Den ene ting er, at hvis der havde været brug for flere undervisningstimer eller bedre kvalitet af undervisningen, så er pengene ikke blevet brugt til det. Det andet problem kan være, at det bliver vanskeligere for ministeriet at styre universiteterne, hvis disse opbygger store formuer, fordi universiteterne så ikke er nødsaget til at rette sig efter diverse puljer. |
Overskud skal bruges til forskning og uddannelse25/04/12 At universiteternes overskud skal bruges til forskning og uddannelse, er direktør ved Aalborg Universitet, Peter Plenge, enig i. Han forklarer Aalborg Universitets overskud med, at man har fået flere studerende. Pengene for de studerende skal bruges på flere undervisere og lokaler, men det er ikke noget, der ordnes på et øjeblik. |
Stort overskud hos universiteterne25/04/12 En gennemgang over de danske universiteters årsregnskaber og estimater viser, at de danske universiteter sidste år havde et overskud på 784 mio. kr. Dermed er universiteternes egenkapital nu på knap 6 mia. kr. Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet (AAU), udtaler, at det er en pengemaskine. Han tilfører, at det store overskud giver universiteterne et forklaringsproblem, når de ofte klager over stram økonomi. Overskuddet skyldes især, at der er kommet flere studerende, hvilket automatisk udløser flere penge men ikke nødvendigvis giver dyrere undervisning. |
Musikhus fik ikke en chance25/04/12 I et læserbrev opfordrer en læser til at den klassiske linje på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) i Aalborg skal få en chance for at få tiltrækningskraft og udvikle sig i Musikkens Hus i tæt kontakt med Aalborg Symfoniorkesters musikere og Kulturskolens elever i stedet for at blive lukket. Hun sammenligner det med, hvordan det lykkedes for Aalborg Universitets (AAU) lægestudium at slå sig fast, og at dette også kunne ske for den klassiske linje ved musikkonservatoriet, hvis det fik chancen for at vende udviklingen. |
Fejl i hver tredje arbejdstilladelse25/04/12 Danske virksomheder kludrer rundt i ansøgningerne om udenlandsk arbejdskraft, og fagforeningen anklager nu virksomhederne for at misbruge ordningen. Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet (AAU), udtaler, at der altid er nogen, der vil omgå reglerne, men hvor udbredt det er, må undersøges nærmere. Han tilføjer, at det også vil være i virksomhedernes interesse at få klarlagt problemet. |
Universiterne gemmer penge til forskning i banken25/04/12 Selvom universiteterne i Danmark ofte klager over stram økonomi, viser det sig, at de alene sidste år havde et overskud på 784 mio. kr. Det store overskud skyldes især det stærkt stigende antal studerende på universiteterne, der automatisk udløser flere penge fra staten, men nødvendigvis ikke flere udgifter til undervisning. Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet (AAU), udtaler, at det er en pengemaskine, og at det store overskud giver universiteterne et forklaringsproblem. |
- Man skal bearbejde følelser25/04/12 Claus Haugaard Jacobsen, professor ved Aalborg Universitet (AAU), forklarer, at når man vælger at holde et borgermøde oven på en forfærdelig hændelse, så er det for at bearbejde de følelser, som folk sidder tilbage med. Han udtaler, at det drejer sig om at komme overens med hændelsen. Typisk er det en psykolog, der samler de involverede parter og taler med dem om, hvad de så, tænkte og følte. |
Don Ø fyret og forpint25/04/12 I går fyrede kulturminister, Uffe Elbæk (R) Flemming Østergaard fra TV2's bestyrelse. Anders Drejer, forsker i virksomhedsledelse på Aalborg Universitet (AAU), udtaler, at fyringen er et udtryk for, at han ikke har bidraget med en positiv medieprofil. Han påpeger, at det, at Flemming Østergaard er røget ud af Parken og de andre forskellige sager, gør, at han er en belastning, lige meget hvor dygtig han ellers er. |
Fjordpark topper blandt tre anlæg25/04/12 En opgørelse lavet af park & natur under teknisk forvaltning i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU) viser, at Jomfru Ane Parken både er Aalborgs mindste og yngste park, men det er også den af byens tre parker, der har den største tiltrækningskraft. På årsbasis har parken ca. 860.000 besøgende, hvoraf en femtedel bor i en afstand på mere end 200 kilometer væk fra parken. |
Nordjysk klinik for bedre sexliv25/04/12 Statistisk set har 50.000 voksne nordjyder problemer med sexlivet, hvilket Region Nordjylland vil forsøge at råde bod på. Der bliver derfor oprettet en regional sexologisk klinik på Aalborg Sygehus. Klinikken bliver også hjemsted for forskning i klinisk sexologi, og det er allerede besluttet, at Aalborg Universitet (AAU) får en masteruddannelse i emnet. Dermed bliver AAU det førende universitet i Danmark på emnet. |
Nye hurtigfærger udløser hard kamp om Kattegat25/04/12 Mols-Linien og Kattegat-ruten indsætter i maj nye superfærger over Kattegat, men får konkurrence fra tysk rederi. Som følge øges kapaciteten med mere end 50 pct. Harry Lahrmann, der er lektor ved Aalborg Universitet, siger, at når kapaciteten øges, og konkurrencen skærpes, vil konsekvensen være faldende priser. |
Trip Traps nye hovedsæde er et tidligere drengehjem25/04/12 Trip Trap vil fremover have hovedsæde i Aalborg. Jesper Panduro, direktør for og hovedaktionær i Trip Trap A/S, siger, at bygningen, hvor Trip Trap skal have kontorer, blev valgt ved et tilfælde. Han siger, at beliggenheden gør det nemmere at arbejde sammen med studerende på Arkitektur & Design på Aalborg Universitet. |
Rejsegilde på Musikkens Hus fejret i Vejgaard Hallen25/04/12 Musikkens Hus i Aalborg er blevet fremhævet som godt håndværk og som havende flotte visioner. Bygningen, der forventes færdig i sommeren 2012, skal bl.a. rumme Aalborg Symfoniorkester samt uddannelser fra Aalborg Universitet og musikkonservatorier. |
Sjov på Fremtidstorvet25/04/12 Gammeltorv i Aalborg var den 21. april omdannet til Fremtidstorv, hvor man kunne få indblik i, hvad fremtiden og forskningen byder. Louise Trankjær fra Aalborg Universitet viste publikum, at forskellige salte kan have forskellige farver ved afbrænding. Ulrik Møller, der studerer nanoteknologi ved Aalborg Universitet, viste publikum, hvordan man laver et billigt legetøj. |