Aalborg Universitet i pressen
Konflikten i Syrien har udviklet sig til regulær borgerkrig13/06/12 Konflikten i Syrien har udviklet sig til en regulær borgerkrig, hvor regeringens tropper har forsøgt at generobre byområder, som oppositionen har besat. Søren Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet, udtaler, at det nye i konflikten er, at borgerne nu aktivt begynder at gå imod andre borgere, hvor det hidtil kun har været oppositionen, der kæmpede i mod styret, som så var støttet af andre borgergrupper. Også FN bruger nu ordet borgerkrig i Syrien, hvorimod konflikten tidligere var blevet omtalt som havende borgerkrigslignende tilstande, og det tyder dermed på, at tonen er blevet skærpet. Søren Smidt, Syrien-ekspert og lektor i internationale relationer ved Aalborg Universitet, mener, ændringen i omtalen af situationen er et signal om, at det er ved at gå galt. |
Debat om effekt af ny skattereform13/06/12 I en debat om regeringens skattereform udtaler Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, at hvis ikke der kommer vækst og jobskabelse, så vil det øgede arbejdsudbud, som regeringen arbejder hen imod, resultere i løndæmpelse. Dermed vil lønmodtagerne ikke kunne stille så høje lønkrav, og lønnen vil derfor falde. |
Fagforeninger tilbage på universitetet13/06/12 For første gang i mange år vil Fagbevægelsen i Aarhus mødes med studenterorganisationen for at presse regeringen. På dagsordenen er oplæg ved velfærds- og arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen, professor ved Aalborg Universitet, samt en række oplægsholdere fra elev- og studenterbevægelsen og fagbevægelsen. |
Kinesere i Danmark sætter en ære i at klare sig selv13/06/12 Laila Liu kom til Danmark som 22-årig og har siden hen etableret rejsebureauet Sinex Rejser. Dermed er hun en af de 10.000 kinesere, der bor i Danmark og tilhører en minoritet, som sjældent præger medierne eller politiske dagsordener. Ifølge Li Xing, lektor ved Aalborg Universitet, er Laila Liu karakteristisk for gruppen af kinesere i Danmark. Hun udtaler, at kinesere sjældent blander sig, hvis de er tilfredse med deres liv og klarer sig økonomisk. |
Tønder Fjernvarme venter på kommune og borerig13/06/12 Ifølge Tønder fjernvarmeværk får de ikke de samme problemer med etablering af et geotermisk værk som Viborg fjernvarmeværk, eftersom undergrunden i Tønder er godt beskrevet. Peter Nørkjær, formand for Tønder Fjernvarme, udtaler, at de er ved at lave en aftale om analyse med Aalborg Universitet, så de kender den kemiske sammensætning og ved, hvad de eventuelt skal tage højde for. |
Drømmen om vores eget græs13/06/12 2,5 mio. danskere bor i dag i et såkaldt typehus. En afhandling fra Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut, konkluderer, at folk helst vil sige, at de træffer frie valg, men man gør sådan set lige som ens forældre. Eksempelvis kan man, ved at se på tilflyttere til et boligområde, se en overrepræsentation af folk, som har boet på samme måde i deres barndom. |
Fagforbund og privat selskab overtager velfærdsopgaver13/06/12 Gennem overenskomsten har rederiet DFDS og Dansk Metals Maritime Afdeling oprettet en såkaldt 'social fond', der skal hjælpe nedslidte medarbejdere. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kalder fonden for en 'innovativ nyskabelse'. Han udtaler, at det vil udfylde et hul i velfærdssamfundet, men at det samtidig kun kommer Dansk Metals medlemmer til gode, så lignende ordninger på andre områder kan lokke medlemmer til de traditionelle fagforeninger. |
Gul fagforening vil med i LO13/06/12 Det Faglige Hus i Esbjerg har sendt et brev til LO om optagelse, selv om det netop er LO-forbundenes medlemmer, de rekrutterer. Ifølge Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, er anmodningen fra Det Faglige Hus et forsøg på at udnytte situationen fra de afbrudte trepartsforhandlinger. Han udtaler, at han opfatter det som et PR-stunt. |
Viceværter bliver udsat for vold af beboere13/06/12 I dag bliver et stigende antal viceværter truet og overfaldet af beboere i ejendomme. Men Michael Hviid, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, udtaler, at viceværter ikke er alene om at opleve en stigende aggressivitet blandt borgerne. Han påpeger, at eksempelvis kassedamer, sygeplejersker, parkeringsvagter og socialrådgivere oplevere det samme. |
Flere lokale studier13/06/12 Nu tilbyder den nordjyske professionshøjskole University College Nordjylland (UCN) fire nye studier i Hobro og Farsø. Undervisningen vil både foregå rent fysisk og via nettet på såkaldte undervisningsstationer på VUC i Hobro og biblioteket i Farsø samt i lokale virksomheder og som fjernstudier hjemmefra. Det nye uddannelsestilbud er udviklet i samarbejde mellem UCN, Aalborg Universitet, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Frederikshavn og Thisted kommuner. Projektet har fået 10 mio. kr. i støtte fra Den Europæiske Socialfond. |
- Tiden er forbi for store tomme busser13/06/12 Jørgen Møller, landdistriktsekspert fra Aalborg Universitet, konkluderer, at tiden for de store blå busser er forbi. Derfor ser han det som værende positivt, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten har afsat 57 mio. kr. årligt de næste fem år til trafikforsøg i yderområderne. Han udtaler, at resultatet afhænger af, hvor kreative kommunerne er, når de skal søge puljen. |
Nyt ledelseskaos i Brøndby13/06/12 I går røg direktør Jan Lockhart ud af Brøndby IF. Sidste uge gav Jan Lockhart udtryk for, at Brøndby skal levere på banen, eftersom dårlige resultater kan betyde få tv-penge. Det ledelseskaos, der findes i BIF vidner om en virksomhed i absolut krise, udtaler Anders Drejer fra Aalborg Universitet. |
De regionale vækstfora består eksamen13/06/12 To EU-rapporter viser, at de seks regionale vækstfora, som har ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling og samtidig er under evaluering fra regeringen, har klaret sig godt. Resultaterne viser ifølge ekspert i regional udvikling ved Aalborg Universitet, Henrik Halkier, at regeringen bør fortsætte med at lade regionerne være pennefører for den lokale vækstpolitik. Det er endnu ikke besluttet af Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), hvad han vil gøre med de regionale vækstfora. De regionale vækstfora blev etableret ved kommunalreformen i 2007 og har siden hvert år investeret godt 1 mia. kr. i at forbedre rammevilkår for uddannelse, iværksætteri, innovation og anvendelse af ny teknologi. Strukturfondsmidler fra EU har udgjort ca. halvdelen af det beløb. |
KU bruger af egenkapitalen og sætter halv mia. af til forskning13/06/12 Københavns Universitet (KU) opretter nu en særlig fond, der skal sende en halv mia. kr. tilbage til forskning og uddannelse. Dog vil universitetet ikke gøre dette, hvis de politiske bevillinger daler. Af en faktaboks fremgår det, at KU's egenkapital i forhold til omsætning udgør 1,3 mia. kr. og Copenhagen Business Schools udgør 315,7 mio. kr. Også AAUs egenkapital i forhold til omsætning listes; denne udgør mellem 611-625 mio. kr. |
Glæde over letbane om otte år13/06/12 I år 2020 ruller de første vogne på letbanen, der er en mellemting mellem en sporvogn og et tog, fra banegården i Aalborg til det nye, store sygehus i Aalborg Øst. Aalborg Kommune er allerede ved at gøre en del af forarbejdet ved at indrette bustracéen, der bliver skabt langs Universitetsboulevarden under motorvejen og forbi Gigantium til Aalborg Universitet. |
Ideer sælger for 130 milliarder13/06/12 En ny opgørelse fra Dansk Industri viser, at oplevelsesøkonomi og de kreative erhverv eksporterer varer og tjenester for 130,9 mia. kr. om året. Rasmus Wiinstedt Tscherning, direktør i Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, siger, at erhvervslivet langsomt er ved at få øjnene op for potentialet inden for de kreative erhverv, selvom erhvervslivet stadig hellere vil fokusere på ejendomme og cleantech. Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier ved Aalborg Universitet, siger, at kreative virksomheder enten er små eller mellemstore, og de sidder derfor fast med deres idéer. |
Planerne om en trepartsaftale er døde - problemerne står tilbage13/06/12 Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, tror ikke, at regeringen inviterer til trepartsforhandlinger mere i denne regeringsperiode. |
Skattereform rammer mindre pengeinstitutter13/06/12 Den forhøjelse af lønsumsafgiften, som kan blive en realitet pga. den nye skattereform, vil gå hårdt ud over de nordjyske pengeinstitutter. Bortset fra Spar Nord hører de nordjyske pengeinstitutter til gruppen af mindre, lokale pengeinstitutter. Lars Krull, bankforsker ved Aalborg Universitet, påpeger, at en ansat i den finansielle sektor skal skabe en ekstra forretning til virksomheden på ca. 11.000 kr. Han siger, at beløbet er udtryk for en gennemsnitsbetragtning, og kravet til ekstra forretning pr. ansat er større afhængigt af størrelsen på personaleforbruget. |