Finland etablerer et centraliseret og nationalt patientjournalarkiv, hvortil alle offentlige og private hospitaler, klinikker og apoteker i landet skal uploade klinisk information om deres patienter. Det er første gang i verden, at det sker, og til august logger det første hospital på systemet. Christian Nøhr, lektor og ph.d. på Aalborg Universitet mener, at den faste deadline er en fejl: 'Det med at sætte tidsfrister på er dumt. Det holder aldrig. I Danmark skulle alle hospitaler have haft EPJ i 2005. Det blev skudt til 2007 og nu er man holdt op med at sætte deadlines. Og den internationale litteratur bekræfter, at det er svært at arbejde med faste deadlines på så store it-projekter', siger han. Men det finske register er ellers en god idé, mener han.
Vis graf over relationer

Referencer

OriginaltitelFinland først med nationalt EPJ-system
Sted8
MedieIngeniøren 1. sektion
Dato06/06/08
KildeInfopaq

ID: 14472802