PostNord fyrer 2.500 medarbejdere

    Presse/medie

    Beskrivelse

    PostNord har tabt et stort millionbeløb hver måned de seneste par måneder, mens virksomheden har ventet på, at EU skulle godkende den redningsplan, som er blevet fremlagt. Brevmængden i Danmark er faldet drastisk de seneste par år, og sidste år havde PostNord et driftsunderskud på 838 millioner kroner. Redningsplanen, som skal betales af Danmark og Sverige, koster 1,7 milliarder kroner og er netop blevet godkendt af EU-Kommissionen. Dette betyder, at PostNord kan fortsætte med en allerede planlagt omstrukturering, der involverer, at 2.500 PostNord-medarbejdere skal fyres. Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet forklarer, at EU-Kommissionen har givet tilladelse til statslig støtte til PostNord, fordi postudbringning på lige vilkår til hele landet er en vigtig funktion for et samfund. Kilder:DR P1 Morgen, 12-06-2018
    Periode12 jun. 2018

    Mediedækning

    1

    Mediedækning