Forvaltningen Kommuneplan - Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune blev efter sidste mandags møde mellem politikerne i Økonomiudvalget bedt om at udarbejde et notat om støjforholdene for beboerne i området omkring de fire kommende 200 meter høje forsøgsvindmøller i Måde ud for Østerbyen. I søndagens udgave bragte JydskeVestkysten et interview med en af verdens førende forskere på området for støj fra vindmøller, professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet, hvor han gennemhuller notatet. Derfor blev han i går morges kontaktet af en embedsmand fra Esbjerg Kommune og bedt om at bekræfte, at han var korrekt citeret i avisen. I en mail til kommunen slår Henrik Møller utvetydigt fast, at han er korrekt citeret i avisen, og derudover fastholder han sin skarpe kritik af notatet, som han blandt andet kalder vildledende. (Heidi Bjerre-Christensen)
Vis graf over relationer

Referencer

OriginaltitelProfessor fastholder dumpekarakter til kommunalt notat
MedieJydskeVestkysten Esbjerg
Dato22-06-10
KildeInfomedia

ID: 33248201