To statsløse palæstinensere vil nu også hive den tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i retten. Dermed bliver Hvilshøj en del af den retssag, der indbefatter Birthe Rønn Hornbech (V) og Bertel Haarder (V). Retssagen kommer efter de to palæstinensere uretmæssigt fik afslag på dansk statsborgerskab. I alt har 66 unge sagsøgt de tre politikere og Integrationsministeriet for den forkerte sagsbehandling. Flere eksperter føler sig dog overbevist om, at de tre politikere ikke bliver straffet i sagen - og hvis de gør, kommer de nok alligevel ikke til at hæfte personligt. 'Skal ministrene hæfte personligt, skal det have været en helt bevidst handling. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at det kan blive tilfældet i denne sag', siger lektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing. Han peger i stedet på, at det i sådan en sag vil være ministeriet, der kommer til at betale ved en eventuel dom.
Vis graf over relationer

Referencer

OriginaltitelStatsløse: Rikke Hvilshøj slipper ikke for retssag (Helside)
ForfatterAnnelise Hartmann Eskesen
Sted3
MediePolitiken 1. sektion
URLLæs fuldtekstversionen
OriginaltitelStatsløse: Rikke Hvilshøj slipper ikke for retssag (Udklip)
ForfatterAnnelise Hartmann Eskesen
Sted3
MediePolitiken 1. sektion
URLLæs fuldtekstversionen
Dato16-07-11
KildeInfopaq

ID: 54619365