Studerende i provinsen har sværere ved at skaffe sig et studiejob, og derfor kan de få sværere ved at få job som færdiguddannede. På Aalborg Universitet iværksættes en kampagne, 'Åbne døre', der skal få det nordjyske erhvervsliv til at ansætte flere studerende, oplyser projektkoordinator Lise Nordklitgaard.