Fredag den 17. februar var årsdagen for Libyens oprør mod diktator Muammar Gaddafi. Landet står dog over for store udfordringer bl.a. i form af, at de forskellige grupper har svært ved at organisere sig som en samlet enhed, siger Søren Schmidt, der er lektor ved Aalborg Universitet og Mellemøstekspert.