Beskrivelse

Stigende arbejdsløshed og stramme regler for kontanthjælp tvinger flere og flere unge til landets kirkelige organisationer efter mad, tøj og personlig omsorg. Problemet har været undervejs, siden politikerne i 1990'erne strammede de økonomiske ydelser, så arbejdsløse følte sig tvunget til at finde arbejde, mener lektor og ph.d. i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, Lars Uggerhøj. - Nogle er havnet i økonomisk krise, fordi de har mistet deres arbejde uden at være medlem af en a-kasse. Men for de flestes vedkommende er der tale om økonomiske problemer over en meget lang periode. Det er unge, der måske kommer fra et hjem med dårlig økonomi, og som selv er havnet på kontanthjælp. Og nu kan de ikke længere få pengene til at slå til. Som en sidste udvej søger de hjælp for eksempel hos de kirkelige sociale organisationer, siger han og vurderer, at det politiske forsøg på at tvinge folk i arbejde ved at skære på de økonomiske ydelser har spillet fallit. (Tobias Stern Johansen)
Periode2 nov. 2009

Mediedækning

1

Mediedækning