Capacity Building and Evaluation

Organisationsprofil

Leder af forsningsgruppen: Professor MSO Hanne Kathrine Krogstrup

CABE er en forskningsgruppe under Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Forskningsgruppen leverer forskningsbaseret viden og vidensprodukter, som bidrager med virkningsfuld kapacitetsopbygning, evaluering samt organisationsudvikling i private, offentlige og frivillige organisationer. Gruppen forsker ud fra et princip om dobbelt gyldighed, hvor der bedrives forskning, således at den forbedrer praksis og medvirker til udvikling af organisationer og institutioner samtidig med, at forskningen kvalificeres igennem praksis.

 

Teoretiske fokusområder

Forskningsgruppen arbejder med følgende teoretiske perspektiver

Capacity Building defineres som enhver handling, der medvirker til at forbedre individers, organisationers eller systemers evner til at nå egne mål. Capacity Building handler om ”kontinuerligt at styrke evner” (kapacitetsopbygge), men også om at opbygge evnen til at identificere udviklingsbehov og behov for nye kompetencer, der kan føre til formulering og opnåelse af egne mål.

Kilde:Krogstrup, H. K. (red.) (2017): Samskabelse og Capacity Building i den offentlige sektor. Hans Reitzels Forlag. 

Evaluering er en systematisk, retrospektiv vurdering af effekter (outcome), præstationer (output) og processer (forvaltning og beslutningsindhold samt organisering af offentlig virksomhed) i offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer.

Kilde:Krogstrup, H. K. (2016): Evalueringsmodeller. Hans Reitzels Forlag. 
 

Samskabelse er et samlebegreb for de to internationale begreber; co-creation og co-production:

I co-creationprocesser inddrages brugere/borgere og andre relevante aktørers (f.eks. frivillige og private organisationer) idéer og input til udvikling af nye innovative ydelser eller produkter. Det kan f.eks. være når en kommune inviterer borgere ind i designfasen af et nyt område i byen.

I co-production inddrages borgere og eventuelt civilsamfundet i planlægningen og udførslen af velfærdsydelser. Begrebet har fokus på relationen mellem borger og den offentlige medarbejder, som skal indgå i et gensidigt samarbejde, hvor de skaber velfærd sammen.

Organisatorisk læring fokuserer på alle typer af organisationer og virksomheders kontinuerlige læring rettet mod udvikling af viden og kompetencer med henblik på til en hver tid at forblive på forkant med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

Universitet-industri samarbejde beskæftiger sig med inter-organisatorisk vidensudvikling på tværs af universitet og virksomheder, med henblik på udvikling af værdiskabende løsninger, produkter og forskningsresultater.

Innovation defineres af OECD som “implementeringen af et nyt eller signifikant forbedret produkt (vare eller service), proces, marketingsmetode, organisatorisk proces, arbejdsorganisering eller eksterne relationer”.  Minimumskravet for at disse kan kategoriseres som innovation er, at ‘det implementerede’ er nyt – eller signifikant forbedret – for organisationen og dennes nuværende praksis. Denne brede definition af innovation viser de forskellige områder hvori, innovation kan skabes. Her opstiller OECD fire kerneområder med mere specifikke definitioner: produktinnovation, procesinnovation, marketingsinnovation, og organisatorisk innovation. Disse defineres uddybende i nedenstående kilde.

Kilde:forkortet, oversat version af siderne 46-58 i OECD (2005) Oslo Manual: Guidelines for collecting and interpreting innovation data, 3rd edition.

Kreativitet har stor betydning for samskabelse og Capacity Building. Kreativitet ligger næsten indbygget i tilgangen, fordi kreativitet handler om ”den skabende” side af mennesket – den side, kunstnere udnytter til at skabe deres kunstværker, men som vi andre anvender i en hverdagsbetydning, når vi løser problemer, tænker nye tanker, får nye ideer og stiller nysgerrige spørgsmål til ”det givne”. Kreativitet kan i den forstand også handle om reformulering af eksisterende ideer, så de passer til nutidens vilkår, og kreativitet bliver særlig relevant for samskabelse og Capacity Building, når man ser den som koblet til menneskets fantasi og forestillingsevne – vi kan forestille os tingene anderledes, vi har fantasi til at skabe nye måder at gøre tingene på.

Brugerinvolvering er betinget af brugerinddragelse og -indflydelse. Formaliserede inddragelsesprocesser kan være regler, skriftlige rutiner og procedurer, hvor brugerindflydelse derimod er betinget af f.eks. medbestemmelse af agenda, ansvarlighed for facilitering, og at brugeren indgår som ligeværdig aktør. Brugerinvolvering er et udtryk for en proces, hvor brugernes viden, kompetencer og behov anvendes til at udvikle velfærdsydelser, produkter, og/eller politiske processer samt påvirke beslutningsprocesser.

 

Substansområder

Forskningsgruppens forskellige teoretiske perspektiver udfoldes eksempelvis på følgende substansområder:

Uddannelse – børnehavne, folkeskole, gymnasie, higher education

Social området – ældre/handicap, boligsocialt arbejde, sindslidende

Sound cluster

Frivillige

Luk

Publikationer (22)

Aktiviteter (30)

Forskningsprojekter (1)

Mest anvendte tidsskrifter

Mest downloadede publikationer

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 267164949