Economics, Business and Politics

Organisationsprofil

Gruppen har gennem de seneste fire år beskæftiget sig med samfundsmæssig naturanvendelse og de i denne forbindelse iagttagne forandringsprocesser. Fokusområdet har således været samspil og forandring.

 

Programmets overordnede formål er et bidrage til udviklingen af et tværvidenskabeligt teoriapparat med fokus på de faglige felter økonomi, politik og sociologi. Bidraget sigter mod at udvikle og styrke grundlaget for en samspilsfokuseret og fagligt rummelig konception af samfundsmæssige forandringsprocesser i den vestlige verden over de seneste 200 år - en periode, der opleves som karakteriseret ved en eksponentielt stigende forandringshastighed. I relation hertil er kernen i gruppens ambition at generere forklaringer, der kan anvendes som grundlag for fremtidige analyser og handlingsanvisninger. Gruppen vil således intensivere det teoretiske grundlagsarbejde, men samtidigt fastholde en betydelig relation til samfundsmæssig praksis.

 

Som hovedelementer i programmets forskningsproces indgår:

 

A. Problemorienteret samspil

Programmet baseres på problemorienteret og tværvidenskabeligt samspil mellem teoristudier, teoriudvikling og eksemplariske analyser. Gennem studiet af relevante teorier, primært inden for økonomi, politologi og sociologi, søges relevante teorielementer udkrystalliseret og deres forklaringsevne afprøvet, tilpasset og udviklet i første omgang gennem eksemplariske analyser af afgrænsede dele af samfundet og for afgrænsede perioder.

 

B. Videnskabsteoretiske studier

Programmet skal ikke betragtes som videnskabsteoretisk, men samfundsvidenskabeligt. Det er imidlertid nødvendigt - som grundlag for den tilsigtede, samfundsvidenskabelige teoriudvikling - at gøre videnskabsteoretiske studier med henblik på at bearbejde og afklare, de særlige epistemologiske udfordringer, programmet er konfronteret med i medfør af:

 

En helhedsorienteret synsvinkel, der fordrer tværvidenskabelige koblinger og studier i grænseflader mellem forskellige dele af samfundet som i hovedsagen hidtil er studeret under anvendelse af afgrænsede faglige perspektiver og paradigmer, der tenderer at eksogenisere samspil.

Et fokus på forandring, der fordrer et historisk, dynamisk tidsbegreb i relation til samfundets dele og disses samspil.

Luk

Publikationer (74)

Priser (1)

Mest anvendte tidsskrifter

Mest downloadede publikationer

ID: 202