(denne forskningsgruppe er ophørt marts 2010 - arbejdet videreføres i Center for Læring i Organisationer - CLIO)

Hovedtemaer

Forskningsenheden retter sig mod et felt der kan beskrives  gennem tre indbyrdes forbundne temaer: Diskurs, Dannelse og Differentiering. Disse temaer indgår med forskellig vægt i alle medlemmernes forskning

Diskurser

er i denne forbindelse en  fællesbetegnelse for en bred vifte fænomener som narrativer, undervisningsrelaterede handlinger og interaktioner, sociale repræsentationer og interventionskommunikation. Temaet henviser til, at gruppens medlemmer i vidt omfang er optaget af, hvordan forskellige fænomener iagttages, kommunikeres, beskrives og udfoldes socialt. I gruppens forskning betragtes diskurser som et  godt udgangspunkt for studiet af sociale fænomener som sådan. Der er i gruppen et særligt fokus på diskurser, som udfoldes inden for en organisatorisk ramme og  som refererer til  den differentierede dannelse af individer og organisationer. Inden for dette relativt brede felt beskæftiger gruppens medlemmer sig med vidt forskellige temaer, som kan samles i to hovedkategorier, Dannelse og differentiering.

Dannelse

refererer bredt til processer, gennem hvilke noget bliver til og dels finder sin form, dels opnår en given kompetence inden for et  bestemt  område, bredt eller snævert. Dannelsesprocesserne studeres både indefra med reference til den organisation eller det individ, der dannes, og udefra,  med udgangspunkt i de sociale processer, der danner processernes rammer. I førstnævnte tilfælde sker det  ofte under temaet læring, i det andet fokuseres der ofte på uddannelse, undervisning, socialisering og interventionskommunikation. I begge tilfælde er begreberne identitet, kompetence og viden væsentlige  for tilgangen.

Differentiering

henviser til, at dannelsens forandringsprocesser gør menneskers (og organisationer) forskellige, samt at  dannelsesprocesser  tager  udgangspunkt i allerede foreliggende forskelligheder. Desuden må  diskurser om dannelse  nødvendigvis indeholde betragtninger om forskelle, der udfolder sig over tid (før - efter).  Den nødvendige, den tilladte og den tilstræbte forskellighed mellem mennesker inden for et givent samfunds eller fællesskabs rammer udgør således et af de væsentligste temaer i  de dannelsesrelaterede diskurser, ligesom  fortællinger om de forskelligheder og ligheder, som dannelsen skaber, indgår som det måske vigtigste  tema i udviklingen af individuelle og sociale identiteter. Differentieringsprocesserne giver mange muligheder for tematisering, hvor inklusion/eksklusion, kompetence/inkompetence, hierarki/ligeværdighed og magt/afmagt aktuelt er de centrale for gruppen.

Aktuelle indsatsområder

Forskningsenheden har gennemgået en faglig reorientering i 2008. Vi arbejder løbende med at skabe en stærk dialog mellem vore forskellige tilgange og  forudsætninger i relation til gruppens tre hovedtemaer. Processen bliver i første omgang evalueret på det udbytte det enkelte medlem oplever at modtage af at deltage i de faglige diskussioner og erfaringsudvekslinger i gruppen, men vil på længere sigt  aftegne sig i en samlet faglig belysning af gruppens tre hovedtemaer.
De aktuelle indsatsområder tegnes derfor i vidt omfang af enkeltpersoner,  men  omhandler samtidig temaer som relaterer sig til gruppens overordnede program.

Problemorienteret , projektorganiseret undervisning

Vi er på forskellig vis både forskningsmæssigt og udviklingsmæssigt engageret i problemorienteret, projektorganiseret undervisning, såvel inden for som uden for universiteterne. Aktuelt fokuserer dette engagement på at undersøge nogle af de variansformer, som denne undervisningsform har udviklet indenf or forskellige fagområder. Et andet tema er projektarbejdsformen som ramme om arbejdspladsplacerede efter - og videreuddannelsesforløb. Et tredje tema er samspillet mellem fysiske rammer og projektorganiseret undervisning. Et fjerde er sammenhængen mellem de kompetencer der udvikles indenfor rammerne af PPU på universiteterne  og  de kompetencekrav som  håndteringen af viden i moderne virksomheder aktuelt  stiller medarbejderne overfor.

Identitet og kompetenceudvikling i organisationer

Læring og kompetenceudvikling i nutidens organisationer omfatter ikke blot faglig, men også personlig udvikling, herunder bl.a. holdninger, værdier, normer, selvtillid og ansvarlighed. Begge former for personaleudvikling har konsekvenser for (om)dannelsen af identiteter inden for organisationen. Identitetsdannelse indgår således som et integreret, meningsskabende og motiverende aspekt af den  faglige og  personlige udvikling der foregår inden for organisationens rammer. Samtidig er kollektive og individuelle identitetsdannelser blevet et væsentligt  indsatsområde for organisationer og ledelser.

I den forbindelse stiller der sig en række spørgsmål:

1. Hvilket samspil er der mellem selv-identitetsdannelse og kompetenceudvikling?
2. Hvilken rolle spiller organisationen som ramme for disse processer?
3. Hvilke konsekvenser har det øgede fokus på udvikling af personlige kompetencer og identitetsdannelse for organisationens medarbejdere?
4. Hvilke sammenhænge er der mellem konstitueringen af selvidentiteter og fællesskaber(reelle eller imaginære) på den ene side og engagementet i længerevarende  dannelsesprocesser på den anden.
5. Hvilke nye former for udviklingsmuligheder og differentiering  skabes der inden for en række virksomhedsrelaterede uddannelsesformer, der udvikles i disse år (virksomhedsakademier, trainee-forløb, joint venture samarbejde om masteruddannelse o.l.)?
6. Samspillet mellem krop, kommunikation og  organisationer.
7. Hvordan fungerer fortællingen som en menings skabende ramme om læring og identitetsdannelse i organisationer ?

Interventions kommunikation: Professionaliseringens former og konsekvenser

Samtaler, der har praksis som genstand og som har et forandringsrelateret  og kompetenceudviklende sigte, og som endvidere foregår inden for en arbejdspladskontekst , udgør et specielt undervisningsfelt. I denne forbindelse beskæftiger  flere af gruppens medlemmer sig med forskningsspørgsmål som:

1. Hvad en konsekvenserne af en formalisering af den  kliniske vejlednings  uddannelsesmæssige grundlag?
2. Hvordan kan coaching, og lidt bredere anskuet proceskonsultation, udvikles  kvalitetsmæssigt?