Forskningsgruppen Transformation af Boliger og Steder

  • PostadresseVis på kort

    A.C. Meyers Vænge 15

    2450 København SV

    Danmark

Organisationsprofil

Organisationsprofil

Forskningsgruppeleder: Marie Stender.

Vores forskning

Forskningsgruppen for Transformation af Boliger og Steder arbejder med omdannelse og transformation af boliger og steder med afsæt i samspillet mellem det byggede miljø og menneskers bolig, bosætning og sociale liv – særligt i by- og landområder, som aktuelt er under forandring. Boligen og de steder, hvor vi bor, har stor betydning for vores hverdagsliv, og en afbalanceret bosætning er afgørende for samfundets sammenhængskraft. Derfor er det vigtigt at forstå den stadige transformation af boliger og steder i Danmark såvel som internationalt.

Forskningsfokus

  • Det byggede miljøs og arkitekturens betydning for brugerne og det sociale liv
  • Social og fysisk omdannelse af udsatte boligområder
  • Ændrede livsstile, flyttemotiver samt bolig- og bosætningspræferencer, fx fællesskabsorienterede boformer
  • Udvikling og implementering af arkitektoniske boligløsninger og planmæssige løsninger
  • Udviklingen på det danske boligmarked i relation til boligtyper, ejerformer og byplanlægning
  • Strategisk udvikling og nye samarbejdsformer fx inden for indsatser i udsatte by- og boligområder, landsbysamarbejder og landsbyfornyelse
  • Regional udvikling og sammenhænge mellem erhvervsmæssig udvikling, institutionel forandring og flyttebevægelser

Behov for ny viden  

Transformation af boliger og steder er relateret til urbanisering, demografisk og erhvervsmæssig forandring, fysisk nedslidning, velfærdsmæssige omprioriteringer samt nye boligkulturer og ændrede livsstile. Det kan medføre øget polarisering og manglende sammenhængskraft, nye sammenhænge mellem by og land, men også øget ulighed internt i storbyerne og i udkantsområder, hvor fx den almene boligsektor er både fysisk og socialt belastet. I disse områder er der behov for tilpasning, omdannelse og udvikling for at skabe mere attraktive boliger og boligområder. Der er derfor behov for ny viden om dynamikkerne bag forandringerne i by- og landområder, herunder skiftende bolig- og bosætningspræferencer, om konsekvenserne af forandringerne (positive som negative), mulige svar på udfordringerne (potentialer og nye løsninger), samt hvordan der kan formuleres politikker og initiativer, der kan fremme en balanceret og bæredygtig udvikling. 

Forskningsmæssige indsatser

Forskningsgruppen afdækker udviklingsdynamikker og bidrager med teoretisk forståelse af sammenhænge samt empirisk viden om udfordringer, tiltag og løsninger.

Samarbejdsparter

Forskningsindsatsen sker i samarbejde med danske og internationale universiteter og vidensinstitutioner samt filantropiske fonde. Samarbejde sker i dialog med centrale myndigheder som ministerier og kommuner samt med virksomheder og organisationer. Relevante organisationer er almene boligorganisationer, beboergrupper og frivillige, hvor virksomheder typisk vil være byggeriets virksomheder, som er aktive i udviklingen af byer og boligområder, herunder andre virksomheder, der styrer byens infrastruktur og ressourcestrømme.

Anvendelse

Statslige og kommunale myndigheder, herunder planlæggere og arkitekter, er centrale i forhold til anvendelse af evidensbaseret viden, nye strategiske og planmæssige greb og tilpasning til udviklingsmuligheder. Desuden er alle typer af organisationer og virksomheder, der arbejder med en social, økonomisk og miljømæssig balanceret og bæredygtig udvikling af byer og boligområder, væsentlige aktører til at bringe ny forskning i anvendelse.

Fingerprint

Fingerprint er automatisk genererede koncepter, som relaterer til enhedens profil, samt indholdet i de tilknyttede personprofiler. Det opdateres løbende med tilføjelsen af nye registreringer.

Samarbejde i de sidste fem år

Klik på punkterne for at se detaljerne.