• PostadresseVis på kort

    A.C. Meyers Vænge 15

    2450 København SV

    Danmark

Organisationsprofil

Organisationsprofil

Forskningsgruppeleder: Jørgen Rose

Forskningsgruppen arbejder med bæredygtighedsvurdering af bygninger, herunder certificering og frivillig bæredygtighedsklasse. Gruppen har særlig fokus på forbedring af bygningers miljøprofil ved anvendelse af livcyklusvurderinger (LCA) i byggeriet, gennem vores værktøj til branchen, LCAbyg. Vi vil understøtte byggesektorens muligheder for at bidrage til at opnå nødvendige klimamål, miljømæssig bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Behov for ny viden
I dag viser LCA-beregninger at bygningers materialer er mere miljøbelastende end driftsenergiforbruget for bygningen over dens livscyklus. Byggematerialerne indeholder derfor et stort klima-, miljø- og ressourcemæssigt potentiale, og der er behov for ny viden omkring hvorledes dette kan reduceres.

For at opnå større bæredygtighed i byggeriet, som kan ske gennem certificering, kommunale krav, indkøbskrav og den kommende frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, er der behov for at følge den nyeste viden og deltage i udviklingen indenfor bæredygtighedsvurderinger på nordisk, europæisk og internationalt plan. 

Forskningsmæssige indsatser
Gruppen forsker i at reducere byggematerialers og hele bygningers miljøprofiler i sammenhæng med en overordnet bæredygtighedsvurdering. Det gøres ved at undersøge effekterne af fornuftige materialevalg, udvikle designstrategier og afprøve effekten af cirkulær økonomi i byggeriet. Vi undersøger også, hvordan det bedst kan betale sig at renovere eksisterende bygninger. Desuden kigger vi på den samlede bygningsmasse og gennemfører analyser og demonstrationsprojekter, hvor det eftervises, at der i praksis kan opnås markante reduktioner.

  • Bæredygtighedsvurdering af bygninger
  • Livscyklusvurderinger (LCA)
  • Cirkulær økonomi
  • Materialer og designstrategier
  • Klimapåvirkning
  • Indlejret CO2

Samarbejdsparter
Forskningsgruppen samarbejder med de danske myndigheder, byggebranchen og internationale forskningsinstitutioner.

Anvendelse
Forskningsresultater omsættes til værktøjer, vejledning og undervisning målrettet alle byggebranchens aktører. Her formidles kompleksiteten i bæredygtighed, LCA og cirkulær økonomi gennem publikationer, og LCA-beregninger gøres tilgængeligt for en større målgruppe via vores værktøj, LCAbyg, hvori der afholdes BUILD-kurser for professionelle. Forskningen bruges også i arbejdet med bygningsreglementet mod at definere de kommende krav for LCA.

Fingerprint

Fingerprint er automatisk genererede koncepter, som relaterer til enhedens profil, samt indholdet i de tilknyttede personprofiler. Det opdateres løbende med tilføjelsen af nye registreringer.

Samarbejde i de sidste fem år

Klik på punkterne for at se detaljerne.