Forskningsgruppen for Bygningsfysik og Konstruktioner

Organisationsprofil

Bygninger skal holde hundrede år og fortsat opfylde brugernes og samfundets behov og forventninger samt være sikre at anvende. Mange bygninger trænger til renovering. Samtidig udfordres byggeriet af internationaliseringen af regler, byggevarer og arbejdskraft.

Behov for ny viden

Der er en række uløste problemer med at forny bygninger, så de forbliver attraktive, uden at der opstår problemer med fugt, dårligt indeklima og forringet personsikkerhed. Hvordan efterisolerer man og indbygger nye materialer, komponenter og innovative løsninger i eksisterende konstruktioner, uden at det går galt? Nogle af de samme problemer gør sig gældende i nybyggeriet. Der er et stort behov for viden om forebyggelse af byggetekniske svigt, som skønnes at koste 15-20 mia. kroner om året.

Forskningsmæssige indsatser

Forskningsgruppen undersøger robustheden af forskellige klimaskærmsløsninger, herunder om de hidtidige krav til bygningsdele og -komponenter er tilstrækkelige fremover, bl.a. med hensyn til de påvirkninger som klimaforandringerne ventes at medføre.

Lufttætheden af klimaskærmen har særlig opmærksomhed, og gruppen undersøger mulighederne i at anvende nye materialer med andre fugttekniske egenskaber end traditionelle.

En særlig indsats er rettet mod at undersøge, hvad der skal til, for at en given bygning er egnet til at blive indvendigt efterisoleret, og i hvilket omfang det er muligt.

Samarbejdspartnere

Forskningsgruppen samarbejder med bygge- og boligsektoren og byggemyndighederne om at udvikle byggetekniske løsninger, som kan anvendes i praksis og som opfylder byggelovgivningens funktionskrav.

Gruppen samarbejder endvidere med forskningsinstitutioner og virksomheder, bl.a. i EU-finansierede projekter, om at indsamle og nyttiggøre erfaringer og forskningsresultater internationalt.

Anvendelse

Forskningsgruppens viden omsættes til praksis gennem efter- og videreuddannelse af professionelle på SBi-kurser og masteruddannelsen i bygningsfysik. Endvidere beskriver gruppen best practise i SBi-anvisninger.

Luk

Publikationer (41)

Aktiviteter (114)

Mest anvendte tidsskrifter

Mest downloadede publikationer

ID: 239246738