Forskningsgruppen for Geografi

Ophørt. 31/12/2011.

Organisationsprofil

Forskningsgruppen består af medarbejdere med tilknytning til geografiuddannelsen. Der er pt. tilknyttet en professor, fire lektorer, en adjunkt og 2 PhD studerende samt associeret to lektorer og to Phd studerende og en ekstern lektor. En fælles reference for forskningsgruppen er geografiske problemstillinger og temaer knyttet til bl.a. humane-, sociale-, tekniske- og natur (øko) systemers udvikling og forandring i sammenhæng med sted, strømme og rum. Teoretisk trækker forskningen på forskellige tilgange og kombinationer af naturvidenskabelige, socialvidenskabelige og kulturvidenskabelige teorier i relation til ovenstående referenceramme i form af f.eks. nyere natur- og kultur geografiske teorier om sted, rum, skala, netværk og mobilitet, samt udvikling, forandring og planlægning. Teorier der behandles ud fra såvel realistiske som konstruktivistiske perspektiver. Der søges at skabe en geografisk fysisk referenceramme i form af stedsbaserede information og deres fortolkning, analyse og modellering.

Metodisk har medarbejderne erfaring med kvalitativ forskning i form af dybtgående studier af bl.a. human og natur systemer med henblik på at forstå, hvorledes forandring og udvikling opfattes og danner udgangspunkt for aktørers handlinger, som dele af større netværk, systemer eller regioner. Mere kvantitative tilgange, blandt andet baseret på geografisk modellering, anvendes i forsøget på at identificere det materielle grundlag indenfor og mellem regioner i form af f.eks. vare- og personstrømme samt de stoflige kredsløb i rumligt afgrænsede økosystemer. Endelig rummer forskningsgruppen også erfaringer indenfor mere forandringsrettede metoder i form af fremtids- og scenarieværksteder, der tager sigte på at involvere lokale aktører i strategisk orienterede processer med henblik på at udvikle idéer og identificere stakeholders for implementering.

 

Igangværende forskning og udvikling

 
Følgende temaer danner udgangspunkt for aktuel forskning for medarbejdere i forskningsgruppen i geografi:

Oplevelsesøkonomi, byudvikling og lokaludvikling. Under dette tema udforskes potentialerne for små byer og perifere områder for at opnå vækst og udvikling baseret på oplevelsesøkonomiske aktiviteter og steder. Under temaet udvikles en evolutionært tilgang til økonomisk geografisk udvikling, som indebærer en principiel skelnen mellem oplevelsesøkonomi, vidensøkonomi og industriel økonomi, og der udvikles en analyseramme til beskrivelse af byudvikling. Empirisk vil der i første omgang blive fokuseret på Frederikshavn.

Oplevelsesøkonomi og byudvikling. Overgangen fra den industrielle by til service- og oplevelsesbyen ses tydeligt i Danmark, hvor stadig flere byer brandes som oplevelsessteder i en global konkurrence. Involveringen af mange flere aktører i byudviklingen kræver nye planlægningsparadigmer, hvor planlæggerne skaber rammer ('framer' eller 'stager') byen for mange forskellige aktørers aktiviteter og initiativ. Processen og dens resultater vil bliver undersøgt med udgangspunkt i Frederikshavn.

Oplevelsesøkonomi, innovation og traditionelle erhverv
Under dette tema udforskes udvikling i den danske periferi. Med empirisk udgangspunkt i Thy-Mors er det hensigten at undersøge hvordan oplevelsesbaserede innovationsstrategier kan styrke fødevaresektorens konkurrenceevne nationalt og globalt, og hvorvidt der følgeligt vil kunne opretholdes og skabes beskæftigelse i lokalområdet.

Oplevelsesøkonomi og mobilitet
Temaet tager udgangspunkt i, at høj mobilitet er forudsætningen for udviklingen af oplevelsesøkonomien, herunder turismen. I denne forbindelse vil skala og mobilitet danne kernen i en forståelse af de globale flows, der er forudsætningen for at drive oplevelsessteder, og de miljløkonsekvenser dette har.

Innovation, rum og skala. Temaet tager udgangspunkt i sammenhængen mellem regional udvikling og virksomhedernes innovation. Spørgsmålet er, ad hvilke veje, virksomheder mobiliserer viden til deres innovation, og hvordan adgangen til viden bedst understøttes i regionale udviklingsstrategier. Hvad betyder globalisering og høj mobilitet for mulighederne for at indhente viden og etablere samarbejde omkring innovation? Empirisk retter temaet sig især mod perifere områder i Danmark og Polen, og det vil blive undersøgt, om vidensnetværk i oplevelsesøkonomien adskiller sig fra andre vidensnetværk i forhold til rum og skala.

Opbygning af regionale kapabiliteter i regioner og byområder. Forskningstemaet fokusere på mulighederne for at opbygge kapabiliteter i regioner og byområder, der kan fremme regionernes evne til udvikling og fastholdelse af økonomiske aktiviteter og talenter. Teoretisk er analyserne funderet i evolutionære geografiske teorier om viden og læring i samspil med organiseringer, fællesskaber og netværk. Konkret har forskningen indtil nu fokuseret på opbygning af regionale kapabiliteter indenfor vidensintensive erhverv og universiteters rolle i opbygning af regionale kapabiliteter. Sigtet har været at udvikle et nyt perspektiv på kapabilitetsopbygning i regioner og netværk, der bryder med den traditionelle fokus på virksomheder, og i stedet sætter fokus på mobilitet og udvikling af aktiviteter og aktører i et kompleks samspil af projekter, fælleskaber og netværk.

Højteknologiske og vidensintensive klynger i en globaliseret verden.
Forskningstemaet fokuserer på hvordan projekter, viden og magt udvikles i højteknologiske og vidensintensive klynger i en globaliseret verden, og hvad lokal relationer og faktorer i klynger samt globale relationer og faktorer betyder for disse processer. Teoretisk er analyserne funderet i teorier om evolutionær økonomi, magt, praksisfællesskaber, rutiner, netværk og globalisering. Empirisk er der fokus på telekommunikationsindustrien, både på globale mønstre og magtforhold i industrien samt på viden og magt i klynger indenfor industrien.

Nye mobilitetsrum i det senmoderne samfund. Forskningstemaet tager sigte på udvikling af begreber der øger forståelse af, hvorledes mobilitet af varer, personer og informationer knytter geografiske lokaliteter sammen i funktionelle og værdiladede rum - bl.a. produktions-, pendlings- og hverdagsrum. Konkret har forskningen indtil nu været forankret i empiriske studier af, hvorledes transportstrømme og logistik organiseres i specifikke produktionskæder i såvel en lokal som global sammenhæng. Sigtet har været at forstå forandringer i varers og personers mobilitet gennem bl.a. nyere regionalgeografisk teori og sociologisk mobilitetsteori.

Modernisering af miljøregulering. Modernisering af miljøregulering analyseres gennem time og space. Fokus er på bilindustri. Teoretisk funderet i økologisk moderniseringsteori og reguleringsteori. Empirisk funderet i interviews i virksomheder og organisationer, officielle dokumenter mm.

Magt og geografi. Forskningstemaet handler om sammenhænge mellem magt og geografi (politisk geografi). Forskningen har hidtil især berørt magtens geografier i stor skala ("geopolitik"), mest konkret i forhold til mellemstatsligt miljøsamarbejde. Forskningstemaet er under udvikling i forhold til den lokale skala, primært i analyser af politisk-geografiske aspekter af byudvikling.

Geografiens videnskabsteori og idéhistorie. Forskningstemaet berører videnskabsteoretiske og idéhistoriske spørgsmål med relevans for geografiske fagligheder. For tiden arbejdes med natursyn i et perspektiv af kulturel betydning, samt med elementer af dansk geografis idéhistorie. Temaer under overvejelse er blandt andet syntesegeografiens historie, væsen og muligheder; videnskabsfilosofiske og erkendelsesteoretiske spørgsmål i forhold til analyse og håndtering af komplekse problemstillinger (f.eks. lokaliteters kompleksitet); fænomenet kort (bl.a. kort og erkendelse / sandhed /mening / magt)."

 Geographical analysis of energy systems and resources
Contributes to the development and application of methods for the analysis of geographical constraints and distributions of renewable energy resources and the energy system infrastructure by use of geographical information systems (GIS). The research area is located in between system analysis, resource assessment, and planning, and the research has led to the development and application of GIS-based models in several fields.

Luk

Publikationer (273)

Aktiviteter (36)

Mest anvendte tidsskrifter

Mest downloadede publikationer

ID: 496