De fleste danskere tilbringer 80-90 pct. af livet indendørs. Derfor har indeklimaet afgørende betydning for vores sundhed, komfort og produktivitet. Mange oplever dårligt indeklima på egen krop. Hovedpine og træthed er udbredt. Flere og flere får allergi. Hjerte-kar sygdomme og kræft giver store tab af sundhed. Visse eksponeringer i indeklimaet er mistænkt for at give hæmmet udvikling og hormonforstyrrelser. Hvert år koster dårligt indeklima 22.000 sygdomsjusterede leveår i Danmark. Omvendt kan et godt indeklima give velvære og trivsel.

Behov for ny viden

Risici ved et dårligt indeklima og fordelene ved at investere i et godt indeklima er ikke tilstrækkeligt dokumenterede og derfor ikke tydelige for beslutningstagerne omkring byggeriet. Der er derfor behov for viden og målrettet formidling om indflydelsen fra den enkelte påvirkning, om de indbyrdes sammenhænge mellem flere påvirkninger samt hvordan man ved valg af byggetekniske løsninger og påvirkning af brugeradfærd kan undgå at blive udsat for skadelige påvirkninger. I relation til både nybyggeri og eksisterende bygninger, der skal vedligeholdes eller renoveres, er der forskellige krav og ønsker til design, funktionalitet og materialevalg. En del af opgaven for at opnå tilfredsstillende indeklima er at forstå konsekvenserne af disse krav og ønsker, hvor bl.a. energibesparelser, bæredygtighedsprincipper, ønske om brug af genbrugsmaterialer og sikring i forbindelse med klimaforandringer er aktuelle. Dertil kommer byggeriets stigende internationalisering og konkurrence, der vil ændre traditioner og erstatte gamle erfaringer med et øget behov for ny forskningsbaseret viden til sikring af det gode indeklima.

Forskningsmæssige indsatser

Gruppens forskning er baseret på en helhedsforståelse af de mange processer og faktorer, der influerer på indeklimaet og påvirker bygningsbrugernes sundhed.

Forskningen gennemføres med eksperimenter i felt og laboratorium, interventionsforsøg, demonstrationsprojekter, data- og erfaringsindsamling samt opbygning af teorier og formelapparater. Gruppen arbejder med følgende forskningsindsatser:

• Metoder til reduktion af skimmelsvampevækst, husstøvmider og andre fugtrelaterede problemer i boliger.
• Identifikation og afhjælpning af bygninger forurenet med PCB.
• Metoder til forudsigelse af koncentrationen af forurening fra byggematerialer i relation til luftskifte, temperatur og fugtighed.
• Undersøgelser af børnenes indeklima, herunder kemikalieeksponering og smittespredning, i relation til ventilation og fugt.
• Udvikling af screeningsmetode til vurdering af eksponering for skimmelsvampevækst og tungtflygtige kemikalier i boliger. Metoden baseres på analyse af indholdet i fyldte støvsugerposer.
• Bedre forståelse af eksponeringen for egenskabsmodificerende kemikalier som flammehæmmere, blødgørere, pesticider og smudsafvisende stoffer i indeklimaet.
• Anvendelse af informationsteknologi og bygningsdesign til at hjælpe driftspersonale og brugere til en adfærd, der sikrer god indeklimakvalitet.

Samarbejdspartnere

Indeklimaforskningen dækkes af mange fagdiscipliner, og megen ny viden kan findes i fagenes grænseflader. Det giver mange samarbejdsmuligheder, og gruppen har i særlig grad brug for samarbejde med medicinsk, epidemiologisk, mikrobiologisk, toksikologisk og analysekemisk ekspertise. Flere projekter gennemføres med byggeriets parter, herunder producenter, rådgivere og driftsorganisationer, hvilket understøtter innovation, relevans og formidling.

Anvendelse

Den primære målgruppe er bygningsprofessionelle aktører, der spænder fra produktion af byggevarer, rådgivning, bygningsdesign og drift, til entreprenører. Forskningsgruppen bidrager her bl.a. med uddannelse og efteruddannelse rettet mod bygningsprofessionelle.

Gruppens viden anvendes også af statslige og kommunale myndigheder inden for byggeri, sundhed og miljø. En del formidling har tillige relevans for almindelige bygningsbrugere. Endelig understøtter gruppens produktion af videnskabelig litteratur samarbejde med andre forskere på området.