Forskningskompetencer

Bredden i historikergruppens forsknings- aktiviteter fremgår af, at de enkelte medarbejderes forskningsinteresser dækker emner som samfundsudviklingen i Romerriget; Skandinavisk vikingetid, herunder de udenlandske kontakter til og fra Limfjordsområdet i tidlig middelalder; religiøse og kulturelle temaer i europæisk middelalderhistorie, herunder pavedømmet og den danske kirke i højmiddelalderen, Danmark og korstogsbevægelsen samt det kirkelige cølibatspåbud til belysning af seksualitet og pardannelse i samme periode; den begyndende opbygning af en centralmagt i dansk middelalder fra både kongemagtens og kirkens side; overgangen fra den feudale decentralisering til den moderne magtstat med særligt henblik på de italienske byer, men også mere generelt fremvæksten af den europæiske by og dens rolle i magtstaten, herunder den danske fra omkring 1500-1850; teknokratismens fremvækst fra begyndelsen af 1800-tallet, herunder de danske ingeniørers historie; den sociale og økonomiske udvikling i Danmark med særlig vægt på perioden omkring 1880-1940, herunder erhvervsudviklingen set fra arbejder- og lederside i et samfundsmæssigt perspektiv til belysning af det danske industrisamfunds etablering og modernisering, også i et komparativt perspektiv; lovgivningsmagtens rolle i det 20. århundrede, herunder med henblik på dens indgriben i samfundet bl.a. i henseende til kønsrelationerne ved opbygningen af velfærdsstaten og i henseende til de såkaldt frie markedskræfter i erhvervslivet. Stat og marked står centralt i disse overvejende nationale forskningsemner, således som det også er tilfældet i de lokalhistoriske undersøgelser, flere medarbejdere ligeledes er aktive indenfor. For perioden efter 1945 udgør Danmarks integration i Europa, både politisk, økonomisk og kulturelt et centralt tema.