Processer og Læring i Organisationer

Organisationsprofil

Forskningsgruppens leder er Lektor Søren Frimann
frimann@learning.aau.dk

FORMÅL

Forskningsgruppens formål er at drive forskning i organisatoriske processer, lærings- og vidensbaseret organisationsforandring med fokus på samspillet mellem organisationsudvikling, læreprocesser, viden og uddannelse. Forskningsgruppen undersøger organisatorisk læring i en bred forstand. Det drejer sig især om, hvordan organisationer udvikler sig gennem organisationsdeltagernes erfaring og praksis i processer eller forløb. Dermed markeres en humanvidenskabelig og samfundsvidenskabelig tilgang til feltet ’organisatorisk læring’.

Forskningsgruppen lægger vægt på de forskellige aspekter af kompetencebegrebet, som kan indfanges med de engelske ord ’capability’ (evne, formåen) og ’capable’ (dygtig, i stand til). Det indebærer et bredt spektrum af sociokulturel forståelse og praktisk kunnen, som deltagerne bringer i spil i organisationerne, hvormed de ’får tingene til at lykkes’.

Forskningsgruppen er optaget af såvel at beskrive, analysere og kritisere den organisatoriske læring som at bidrage til denne kompetenceudvikling gennem f.eks. aktionsforskning og dialogisk orienterede læreprocesser. De væsentligste forskningsperspektiver, som anlægges på den organisatoriske læring er:

  • organisatoriske processer
  • implementering
  • lederudvikling
  • dialog
  • etik
  • magt
  • æstetik
  • psykosocialt arbejdsmiljø.

En særlig opmærksomhed er rettet mod læring, samt intervention og anden form for støtte til læring, implementering samt at udvikle samarbejde mellem medlemmer i og mellem organisationer, f.eks. via inter-organisatoriske netværk.

PRAKSIS OG PROCESSER I ORGANISATIONER

Forskningsgruppen har fokus på at udvikle og eksperimentere med nye og kreative metoder til at udvikle samarbejde mellem medlemmer i og mellem organisationer med henblik på at skabe læring, viden og forandring i organisationer og på arbejdspladslæring. Der trækkes bl.a. på den problembaserede læring, hvor forskningen i organisationer såvel som mellem organisationer og i netværk søger at skabe nye måder at involvere og engagere sig med og i praksis til gavn for både forskningen og praksis. Temaet omfatter blandt andet aktionsforskning, dialogisk forskning, praksisbaseret forskning, e-støttede designs for læring i organisationer og innovative måder at konstruere deltagerrollerne i samarbejdet mellem studerende, forskere og praktikere.

LEDELSESUDVIKLING

Temaet er afgrænset til at omhandle læring af ledelse i organisationer samt udvikling af det gensidige samspil mellem ledelses- og medarbejderkompetencer, fx i forbindelse med organisatoriske forandrings- og læreprocesser (evt. i samspil med eksterne udbydere af konsulentydelser, kurser og uddannelser). Det organisatoriske felt er bredt og omhandler både ledelse af tværorganisatoriske samarbejder, fx offentlig-privat samarbejde, ledelse i både private og offentlige organisationer, forandringsledelse samt ledelse på alle niveauer i ledelseshierarkierne. Indenfor disse temaer har gruppens medlemmer bl.a. beskæftiget sig med magt og etik i ledelse, relationel ledelse, distribueret ledelse, online ledelse, kommunikative kompetencer blandt ledere, herunder gennemførelse af MUS, TUS, coachende samtaler og procesledelse med henblik på skabelse af organisatorisk læring og udvikling.

IMPLEMENTERING AF VIDEN I ORGANISATIONER

Gruppen forsker i organisatoriske læreprocesser, hvor organisationer så at sige henter viden og kompetencer ’udefra’, i forsøg på at anvende den tilegnede viden til at opnå bestemte mål. Både når dette sker gennem en direkte oversættelse og tilpasning af viden og færdigheder, som tidligere er bragt til anvendelse uden for organisationen, og når det sker mere indirekte gennem en videreuddannelse af medarbejdere eller rekruttering af nye medarbejdere med givne kompetencer. I forbindelse med sidstnævnte knytter der sig en væsentlig forskningsmæssig problemstilling til transfer, dvs. til udforskningen af, hvordan kompetencer, tilegnet indenfor rammerne af formelle uddannelsesforløb, - omsættes og anvendes i organisationers praksis.

UDVIKLING AF DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ

Fokus er her på organisatorisk læring i relation til de formelle og uformelle processer, der foregår i organisationer og som forandrer det psykosociale arbejdsmiljø. Det psykosociale arbejdsmiljø begribes for den subjektive håndtering af objektive arbejdskrav.

ÆSTETISKE OG KREATIVE LÆREPROCESSER

Temaet fokuserer på forskning i æstetiske og kreative læreprocesser i organisationer, hvor æstetik, kunst, kultur og kreativitet anvendes som udgangspunkt for at arbejde med læring, forandring og udvikling af organisationer. Det omfatter bl.a. følgende felter: Kreativitet, arts-based methods in education, kunst i erhverv, rollespil og forumteater i forbindelse med organisations- og ledelsesudvikling, kulturelle og kreative partnerskaber, creative campus og emotioner i organisationer.

Et undertema udgør forskning i videregående uddannelser nationalt og internationalt, som er baseret på den samfundsmæssige udvikling og politiske initiativer, herunder nye kvalifikationskrav og implikationer for uddannelser ved de videregående uddannelser. I den forbindelse forskes i nye og innovative undervisningsformer med fokus på samskabelsesprocesser mellem undervisere og forskere i undervisningen. Lone Krogh har ansvaret for forskningsenheden HERU (Higher Educato in Resarch Unit), som bl.a. publicerer booklet serien Research in Higher Education Practices. Forskning i det problemorienterede projektarbejde, hvor der publiceres artikler og arbejdes med bogprojekter om projektpædagogikken. Der er tre igangværende udviklingsprojekter om PBL:

  1. interkulturelle grupper og deres udfordringer
  2. gruppedannelsesprocesser
  3. tværgående og tværfaglige projekter i samarbejde med virksomheder.

 

PUBLICERINGSSTRATEGI

Som en del af gruppens forskningsprofil inden for processer og læring i organisationer udgiver gruppen løbende antologier på dansk og engelsk om relevante temaer som f.eks. organisatorisk dannelse, læring i ledelse, ledelsesudvikling, dilemmaer i ledelse, online ledelse og samarbejde, relationelle perspektiver på ledelse, aktionsforskning og organisatorisk læring samt Co-creation in Higher Education. Dette bl.a. på forlag som: Dansk Psykologisk Forlag, Samfundslitteratur, Hans Reitzel, Mindspace, Aalborg Universitetsforlag og IGI Global.

Gruppen vil fortsat sikre danske udgivelser af relevans for organisatorisk praksis i en samfundskontekst, og ser dette som et bidrag til at sikre et refleksivt samfund og udvikling af kvalificeret ledelse og organisatorisk praksis i organisationer. Gruppen kvalificerer løbende relevansen af sit output i udgivelserne gennem erfaringer gjort i igangværende aktionsforskningsprojekter.

Udover bidrag i form af konferenceartikler har forskningsgruppen internationale publiceringer i tidsskrifterne Qualitative Inquiry, Journal of Transformative Education, Tamara, Publicering i internationale tidsskrifter og internationale bogudgivelser er gruppens vigtigste publiceringsstrategiske indsatsområde. Gruppen arbejder med at udvide sin publiceringsaktivitet på dette område ved:

  1. at understøtte de enkelte forskeres internationalt rettede publikationspipelines 
  2. at etablere medforfatterskaber med internationale kolleger på baggrund af samarbejdssnitflader etableret via forskernes deltagelse i internationale forskningskonferencer 
  3. ved som gruppe at etablere et special issue i et international tidsskrift med fokus på

Forskningsgruppen har aktuelt en plan på et tidligt stadie om en publikation inden for temaet ’practitioner research’ med fokus på ”practitioner-researcher collaborations in research” i Qualitative Studies med Caroline Ramsey fra Liverpool University som co-editor med forskningsgruppen. Hun organiserer OLKC i 2018 og har etableret et særligt track omkring ’practioners research’.

Forskingsgruppen har endvidere en plan på et tidligt stadie om en publikation i inden for temaet ”Didaktisk designs for organisatorisk læring”, som kan præsenteres pål konferencen ”Designs for Learning”, som også har et BFI-givende tidsskrift i relation til konferencen. Her er kunne det være muligt at samarbejde med professor Steffan Selander, Stockholms tekniske Universitet, som har startet tidsskriftet.

Gruppen har som mål at etablere en international publikationsprofil indenfor felterne Process Research, Leadership Development, Action Research, Organizational learning, Organizational Socialization, Higher Education.

Endvidere ønsker forskningsgruppen at udgive gruppens næste antologi om organisatorisk læring og udvikling på engelsk som et aspekt i at understøtte forskningsgruppens udvikling i retning af en større andel af engelsksprogede og BFI-givende publikationer. Gruppen påtænker at øge gruppens samlede bidrag til instituttets BFI-målsætning ved at etablere systematisk kollegial sparring i forhold til forskernes individuelle publiceringsstrategier, samt videndeling i forskningsgruppen omkring publikationsmuligheder.

FUNDINGSTRATEGI

Gruppen arbejder på flere områder i forhold til funding. En del af gruppens medlemmer samarbejder i aktuelle forskningsprojekter med forskellige offentlige og private virksomheder. Gruppen arbejder løbende med at opbygge sin erfaring med at udforme projektansøgninger. I 2017 arbejdede gruppen med bl.a. aktive bidrag i forbindelse med udarbejdelse af konkrete projektansøgninger i relation til STUK konsortiets mini-udbud og puljemidler i Region Nord.

Aktuelt har gruppen indhentet ekstern funding i følgende projekter:

  • ”Ledelse i Praksis” på erhvervsskoler 2017-2019 (Ministerielt udbud på samlet 7.4 millioner, heraf 2.7millioner til instituttet), hvor Stine Bylin, Lone Hersted og Søren Frimann indgår i budgettet med ca. 1.2 millioner. Lone Hersted, Nikolaj Stegeager og Søren Frimann har udarbejdet centrale dele af ansøgningen.

  • Aktionsforskningsprojekt om ”Den vidende og reflekterende praktiker” på Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) 2017-18 på 200.000 til frikøb af forskning v. Lone Hersted og Søren Frimann

  • Aktionsforskningsprojekt om at være vidensleder i en vidensorganisation på CDH (2018-2019) på 250.000 kr. til frikøb af forskning v. Lone Hersted og Søren Frimann.
     
  • PBL internt projekt om feedbackstukturer og employability, Aalborg Universitet. Stine Bylin deltager og projektet er tildelt 200.000 kr og afvikles i 2018. Projektet tager afsæt i Kandidat i Læring og forandringsprocesser, Kandidat i Teknoantropologi.
     
  • Forskning i sårbare unge med forskningsprojektet Studieliv og psykosociale problemer - Unges identitetsprocesser – og fællesskaber i videregående uddannelser. En bevilling på 5,1 millioner fra Velux fonden, som skal gennemføres i samarbejde med RUC over en 3-årig periode. 

  • Projekt på OL om forskningsbaseret undervisning, finansieret af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige fakultet. 

  • Erasmus + projekt CompAssess projektet om kompetencer og assessment. Partnere var Italien, Spanien, Irland og Danmark.

Gruppen har en forventning om indhentning af fremtidig funding i følgende projekter:

  • Projekt på Dania Erhvervsskole med Stine Bylin, Line Revsbæk og Dorina Gnaur, som dels ønsker et 10 ECTS modul, dels ønsker et organisationsudviklingsprojekt i relation til undervisningsmodulet. Undervisningsmodulet forventes at udgøre 300.000 kr. mens udviklings- og forskningsprojektet forventes at udgøre 400.000 kr. 

  • Projekt i Bhutan, som forventes at udgøre 500.000

  • Aktionsforskning som pædagogisk metode med afsæt i Master i udsatte Børn og Unge og samarbejdet med Sociologi og Socialt arbejde. Projektet er på tegnebrættet, og det endelige budget ligger ikke fast. Erik Laursen og Stine Bylin deltager.

  • Der udarbejdes en Erasmus+ ansøgning sammen med UCN og partnere i Estland, Holland og Spanien om Entreprenørskabsundervisning ved de videregående uddannelser, Lone Krogh. 

VIDENSSAMARBEJDE

Gruppen har som mål at styrke sit nationale og internationale vidensamarbejde med følgende forskere, forskningsgrupper og forskningsgrupperinger.

  • Forskningsgruppen FIRM, Institut for Økonomi og Ledelse, AAU
  • Dansk Aktionsforskningsnetværk
  • Netværket af forskere ’Læring På Tværs’, AAU. Arrangerer bl.a. Den nationale aktionsforskningskonference i 2018.
  • Olav Eikeland, Oslo, Norge, HiOA, Aktionsforskning, organisatorisk læring og forandring.
  • Cathrine Filstad, Institut for Ledelse og Organisation, BI Norwegian School of Management. 
  • Forskningsgruppen i organisation og ledelse ved Det Arktiske Universitet i Norge (Tromsø, Harstad, Bodø)
  • Forskere inden for socialkonstruktionisme og systemisk tænkning knyttet til Taos Institute, bl.a. Sheila McNamee (USA), Kenneth Gergen (USA), Ann Cunliffe (USA), Joseph Raelin (USA), Frederick Steier (USA) og Ottar Ness (Norge).
  • Organisering af OLKC konference på Instituttet i 2020, som Nikolaj Stegeager og Anja O. Thomassen er tovholdere på, men som involverer flere fra gruppen. 
  • Complexity and Management Group, Hertfordshire University, UK, Christopher Mowles
  • EGOS standing work group on doing process research, Barbara Simpson
  • ECER Network on Organizational Education, Susanne Maria Weber, Michael Göhlich and Andreas Schröer 
  • Dansk Universitetspædagogisk Netværk, lektor Lone Krogh sidder i bestyrelsen.
  • Forskningsgruppen Center for forskning i socialfaglig praksis og kapacitetsopbygning (CISKO) ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde, Aalborg Universitet.
  • Forskningsgruppen Centre for innovation and Research in Culture and Living in the Arctic (CIRCLA), Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
  • Forskningsgruppen er opsøgende og aktive bidragydere med papers på internationale konferencer, bla. ISSS, OLKC, PROS, QRM, TAOS, NEON, EGOS, ECER.

TALENTPLEJE OG KARRIEREPLANER

Gruppens strategi er at tiltrække og pleje talenter og forskeres karriereplaner gennem ph.d.-vejledning, sparring og aktiv deltagelse i forskningsgruppen, og gennem inddragelse i projekter/fundingaktiviteter, undervisningsaktiviteter og gennem fælles publicering i anerkendte tidsskrifter og antologier. Gruppen har som mål at få flere ph.d.-projekter og stipendiater ind i gruppen som et led i en langsigtet strategi om at tiltrække nye yngre forskere til gruppen, idet er aktuelt ikke er mange yngre forskere i gruppen. Derudover er målet, at forskningsgruppen så vidt muligt deltager samlet ved mindst én konference årlig.

Der opretholdes yderligere en løbende dialog om placering af undervisning, så fagområder svarer til undervisningsforankringen, og dermed også sikrer forskningsbaseret undervisning.

BIDRAG TIL UDDANNELSER

Forskningsgruppen leverer forskningsbaseret undervisning inden for organisatorisk læring, organisatoriske processer, kommunikation, forskningspraksis og innovation til følgende uddannelser, udbudt ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet:

  • Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring
  • Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser
  • Kandidatuddannelsen i It, læring og Organisatorisk Omstilling (ILOO)
  • Masteruddannelsen i Organisatorisk Coaching og Læring (MOC)
  • Masteruddannelsen i Læreprocesser (MLP)
  • Master i Læreprocesser, specialisering i Ledelses- og Organisationspsykologi (LOOP)
  • Master i Læreprocesser, specialisering i Innovation og Kreativt Læringsdesign (KREA)
  • Master i Læreprocesser, specialisering i Pædagogisk Ledelse (MPL)
  • Master i IT, linjen i organisation (MIT), som udbydes under It-vest-samarbejdet.

Desuden bidrager gruppen til undervisning på følgende uddannelser:

  • Master i Public Governance (MPG), udbudt ved Institut for Økonomi og Ledelse (AAU) i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS).
  • BA i Idræt, udbydes af Klinisk Institut, School of Medicine and Health (AAU).
  • Master i Udsatte Børn og Unge (MBU). Udbydes af  Institut for Sociologi og Socialt arbejde (AAU) i samarbejde med Institut for Læring og filosofi (AAU), Erasmus Mundus ADVANCES in Social Work samt Socialstyrelsen.
Luk

Publikationer (824)

Aktiviteter (284)

Mest anvendte tidsskrifter

  • Technovation

    ISSN'er: 0166-4972

    Yderligere søgbare ISSNs (Elektroniske): 1879-2383

    Pergamon Press, Storbritannien

    Tidsskrift

  • Ledelse & Erhvervsoekonomi

    ISSN'er: 0902-3704, 2246-3887

    Djøf Forlag, Danmark

    Tidsskrift

  • Qualitative Studies

    ISSN'er: 1903-7031

    Yderligere søgbare ISSNs (Elektroniske): 1903-7031

    Aalborg Universitet, Danmark

    Tidsskrift

  • Erhvervspsykologi

    ISSN'er: 1602-9968, 1602-9968

    Dansk Psykologisk Forlag, Danmark

    Tidsskrift

  • Akademisk Kvarter

    ISSN'er: 1904-0008, 1904-0008

    Yderligere søgbare ISSNs (Elektroniske): 1904-0008

    Aalborg Universitetsforlag, Danmark

    Tidsskrift

Mest anvendte forlag

Mest downloadede publikationer

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 273780131