Undervisningsportfolio

1. Undervisnings-CV: Oversigt over undervisnings- og vejledningsopgaver med angivelse af fagområder, omfang, niveau (BA, kandidat, EVU, Ph.d) samt evt. censoropgaver.

Underviser på Danskstudiet og på Mediefag i

- Mediehistorie (dansk og international), her under filmhistorie

- Medieanalyse

- Medievidenskabelig teori og metode

Jeg har undervist i mange typer mediehistoriske og medievidenskabelige emner på alle niveauer fra 1. år til ph.d.-vejledning.

Jeg har vejledt mange specialer og har gennem en årrække organiseret specialeseminarer på Danskstudiet. Varetager også undervisning for internationale studerende, fx på ISCAN på AAU, eller som gæstelærer på andre universiteter.

Jeg har i kortere perioder fungeret som gæstelærer og forelæser på Grønlands Universitet (2000/2001), Old Dominion University i Virginia (2003) Islands Universitet (2008), Vilnius Universitet (2010). Jeg har med jævne mellemrum holdt gæsteforelæsninger på danske og nordiske universiteter.

Jeg har deltaget i en lang række faglige bedømmelsesudvalg og er censor inden for Dansk og Medievidenskab på de andre universiteter.

2. Studieadministration: Oversigt over studieadministrative opgaver, eksempelvis medlem af studienævn, studieleder, semesterkoordinator, fagkoordinator, akkreditering m.v.

Jeg har været

- medlem af Studienævnet for Dansk gennem mange perioder, sidst 2006-16

semesterkoordinator på 2. semester på Dansk med få undtagelser 1986-2016

- semesterkoordinator på 5. og 8. semester på Dansk med regelmæssige mellemrum

- bidragyder til akkrediteringerne i 2010 og 2015

- medlem af Akademisk Råd 2008-2016

- medlem af Universitetsbestyrelsen 2003-07

- studieleder for Dansk 1992-94

- dekan 1983-84

- prodekan 1982-83

- medlem af Konsistorium og Konsistoriums Forretningsudvalg gennem flere perioder

- medlem af institutbestyrelsen i Institut for Kommunikation gennem flere perioder


Jeg har også deltaget i mange slags eksternt arbejde i relation til universitetet, fx som medlem af

- Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (medlem af bestyrelsen 2003-06 og næstformand 2005-06)

- SHF 1997-2003 (her medlem af Ph.d.-udvalget, organisator for statusseminar om medieområdet 1999, afrapporteret i MedieKultur nr. 31, 2000, medlem af diverse programkomitéer)

- Kulturministeriets Forskningsudvalg 1999-2003

- Medlem af Statsministerens Medieudvalg 1994-1996

- lokalt samarbejdsudvalg mellem Dansklærerforeningen og Danskstudiet, der udbød efteruddannelseskurser 1979-98

3. Universitetspædagogiske kvalifikationsforløb: Oversigt over gennemførte universitetspædagogiske kursusforløb, PBL-kurser, workshops, udviklingsprojekter, kollegial supervision o.l.

- Har deltaget i de årlige pædagogiske kurser arrangeret af Det Humanistiske Fakultet og i Undervisningsseminar arrangeret af Institut for Kultur og Globale Studier.

Som pædagogisk adjunktvejleder har jeg deltaget i supervisionskurser og løbende diskuteret pædagogisk udvikling. I min faggruppe har jeg løbende bidraget til udvikling af undervisningsmetoder.

4. Anden form for kvalificering: Konferencedeltagelse, debatindlæg, oplæg m.v. i relation til uddannelse, "Undervisningens dag", o.l.

Jeg har gennem hele min aktive karriere bidraget til at styrke sammenhængen mellem universitetet og gymnasiet. Jeg har fx været hovedtaler ved Dansklærerforeningens årsmøde 2012 og har ofte bidraget til faglige konferencer, hvor den mediefaglige side af Dansk var i fokus.

5. Undervisningsudviklingsforløb og undervisningsmateriale: Oversigt over medvirken til udvikling af nye moduler, undervisningsmateriale, uddannelser, e-learning, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere o.l.

Eksempel på samlæst kursus med Kim toft Hansen under udvikling af nye former, bl.a. inddragelse af instruktor: Dansk mediehistorie f. 2015 1. Bogmediet og bestselleren (GA) d. 5.2. Overgangen fra mundtlig kultur til skriftkultur og senere trykt kultur var en omvæltning, der ikke skete på én gang. I krøniker, sagn, sange og eventyr kan vi spore overgangen. Vi inddrager to eksempler, der tematisk kom til at blive faktorer i udviklingen af national bevidsthed – Holger Danske og Mor Danmark. Den trykte kultur udfoldede sig for alvor i det 19. århundredes populærlitteratur, der kan betragtes som et stort eksperimentalværksted, hvor de genrer blev udviklet, der stadig anvendes i medierne, hvad enten det er bøger, film, tv-drama eller computerspil. Det drejer sig om den historiske roman og eventyrromanen i dens forskellige udformninger, og om krimien, gyseren, science fiction litteraturen, rejseromanen mm. Formen var ofte føljetonen, der kendes fra vore dages tv-formater som serier og føljetoner – eller fra film og romaner i serieform. Vi inddrager historien om en af de mest populære forfattere i det 19. århundrede, Carit Etlar, hans bøger og deres senere adaptioner som illustrativt eksempel. Litteratur Dansk mediehistorie bd.1 s. 130-158, bd. 2 s. 103-125. Christiern Pedersen: "Olger Danskes krønike" 1534 B.S. Ingemann: "I alle de riger og lande" 1837 H. C. Andersen: "Holger Danske" 1845 Mor Danmark-eksempler 1951-2010 Inge Adriansen: Danske nationalsymboler I-II, København: Museum Tusculanum, 2003, s. 446-454. Supplerende litteratur Horstbøll, Henrik: Menigmands medie. Det folkelige bogtryk i Danmark 1500-1840, København: Museum Tusculanum, 1999. Erland Munch-Petersen: Romanens århundrede – Studier i den masselæste oversatte roman i Danmark 1800-1870, Forum, København, 1978. 2. Aviser og nyheder (GA) Købeaviserne er i krise i disse år og har mistet betydning som dagsordensættere – den daglige nyhedsorientering er i høj grad overtaget af gratisaviser, tv og internettet. Ikke desto mindre er aviserne stadig leverandører af ca. 90 % af det råmateriale, som samtlige medier lever af – de elektroniske inklusive, og aviserne indtager dermed en vigtig rolle i den journalistiske fødekæde. Den moderne reportageform holdt sit indtog i 1880’ernes aviser. I alle medier er reportageformen stadig fremtrædende. Vi vil diskutere reportagen ud fra forfatteren og journalisten Herman Bangs øjenvidneberetning fra en national katastrofe og perspektivere til nyhedsformidling og reportage i dag. Litteratur Dansk mediehistorie: Bind 1, 188-215 (Pressen, partierne og markedet). Bind 2, 16-51 (Den daglige avis) og 283-307 (Aviskrigene). Bind 3, 244-260 (De overlevende trykte medier). Bind 4, 29-45 (Globale medier) og s. 123-141 (Standhaftige dagblade). Herman Bang (1884): ”Branden”, Nationaltidende 4. oktober 1884, i Virkelighed – set i Herman Bangs Spejl, Ulrik Lehrmann, Forlaget Ajour, 2001. Supplerende litteratur Mediekultur 28 (1998) – temanummer om avisanalyse, se http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/issue/view/146 Jette D. Søllinge og Niels Thomsen (1989): De danske aviser 1-3, Odense Universitetsforlag, 1989 (står i håndbogssamlingen på AUB). 3. Radio (KTH) Trods konkurrencen fra andre medier indgår radioen i dag stadigvæk i de fleste danskeres dagligdag. Radioen var i 1920'erne og 30'erne et nationsopbyggende medie, der fik stor betydning for identitet og organisering af tiden i hverdagen. Nye genrer opstod i radioen og udgjorde forudsætningen for senere tv-genrer, herunder sportsreportagen og montagen. Den seneste udvikling har budt på podcast og netradio. Ligesom mange andre medier viser radioens mediehistorie, hvordan flere medier hele tiden spiller sammen. Denne optik suppleres med Lønsmanns - chef for DR's udviklingsenhed 1989-97, herefter radioschef - programmatiske diskussion af public service radio i fremtidens Danmark. Denne kursusgang hænger sammen med kursusgangen Radio i kurset Medieanalyse II. I dén kursusgang sættes der fokus på, hvordan radioen kan analyseres, og særligt fokuseres der på forskelle på den analoge og den digitale radio. Oplæg ved gruppe 4 Læsning: Dansk mediehistorie bd. 2 s. 199 - 218, bd. 3 s. 178-199, bd. 4 s. 65-81. Leif Lønsmann: "Public service radio - fra monopol til niche", i MedieKultur15: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/879/787. Supplerende litteratur: Ib Poulsen: Radiomontagen. Frederiksberg: Samfundslitteratur 2006. Ib Bondebjerg (1990): ”Den sociologiske og visuelle lyd” i Mediekultur14, 1990. Mette Johansen m.fl.(1998): ”Radiomontager – Om lyd der skaber billeder”, DR Multimedie og Forlaget Systime, København, 1998. Mediekultur 15(1991) – temanummer om radio. Mediekultur 33 (2001) – temanummer om radio. Ib Poulsen (1995): Radioen som public service medie,rapport fra Statsministeriets Medieudvalg, København, 1995. 4. Film (KTH) Dansk filmhistorie omsluttes gerne af det, der kaldes to guldaldre. Dogmebølgen er vel- og verdenskendt, og dansk films dominans i stumfilmsperioden er også almindeligt kendt. Dengang skulle der i princippet en verdenskrig til at stoppe eksporten og linjeproduktionen af dansk film. Denne kursusgang tegner et portræt af dansk film med hovedfokus på den første halvdel af det 20. århundrede. Denne kursusgang hænger sammen med kursusgangen Film i kurset Medieanalyse II. Analyseeksemplet vil derfor være fra denne periode. Oplæg ved gruppe 3 Læsning: Dansk mediehistorie bd. 2 s. 126-147 + 219-244. Læs også gerne bd. 3 s. 200 - 243, bd. 4 s. 175-196. Supplerende litteratur: Niels Jørgen Dinnesen og Edvin Kau: Filmen i Danmark. Akademisk forlag, 1983. Ib Bondebjerg: Filmen og det moderne. Gyldendal, 2005. Eva Jørholt et.al.: 100 års dansk film. Rosinante, 2001. Mark Cousin: Filmens historie. Nyt Nordisk Forlag, 2005. David Bordwell og Kristin Thompson: Film History. McGraw-Hill, 2003. 5. Film II (GA): Dansk film i en international verden Nyere dansk filmhistorie begynder i 1980’erne og handler i høj grad om, hvordan dansk film skal profilere sig ikke kun i Danmark, men også internationalt. Dansk film får gennemslag i Cannes med Lars von Triers Forbrydelsens element (1984), der får en pris for teknologisk fornyhelse. Gabriel Axels Babettes gæstebud (1987) og Bille Augusts Pelle Erobreren (1987) får en Oscar som bedste internationale film i henholdsvis 1988 og 1989. Dermed indledes en vekselvirkning mellem dansk og international film, der fortsætter gennem 1990’erne og frem til i dag på mange forskellige måder. Vi trækker en linje op til i dag og fokuserer på Lone Scherfig og Susanne Bier som et eksempel på instruktører, der har forfulgt forskellige strategier. Se Forbrydelsens element på Filmstriben http://www.filmstriben.dk/bibliotek/film/details.aspx?id=2589435900 Se Lone Scherfigs An Education (2009) Litteratur Schepelern, Peter (2013): “After The Celebration: The Effect of Dogme on Danish Cinema”. Kosmorama #251 (www.kosmorama.org). http://www.kosmorama.org/Artikler/After-The-Celebration.aspx Gunhild Agger (2015): “Strategies in Danish Film Culture – and the Case of Susanne Bier”. Kosmorama # 259 (under udgivelse). Se evt. Sejersen, Thomas Spejlborg (2013): Mediernes legende - Lars von Trier, The Element of Crime og anmelderne. Kosmorama #251 (www.kosmorama.org) 6. Fjernsyn (GA) Fjernsynet er et af det forrige århundredes mest betydningsfulde medier, og perioden 1960 - 2000 kan kaldes fjernsynets højglansperiode. Hvad var det, fjernsynet kunne? Begreberne om samtidighed, intimitet og hybriditet var bærende for populariteten, både når det gjaldt aktualitetsgenrer, fiktion og underholdning. I forlængelse af radioen var fjernsynet også et public service-medie, hvilket trods overgangen fra DR’s monopol til de mange stationer har haft konsekvenser op til i dag. Vi fokuserer på nyhedsgenren, inddrager eksempler på gamle tv-aviser og diskuterer TV 2 Nyhederne og senere udviklinger. Litteratur Dansk mediehistorie bd. 3 s. 149 - 177 og bd. 4 s. 29- 45. Supplerende litteratur Stig Hjarvard (red.): DanskTV’s historie. Frederiksberg : Samfundslitteratur 2006. John Corner(1995): Television form and public address, Edward Arnold, London, 1995. John Fiske (1987): Television Culture, Methuen & Co. Ltd, 1987. John Hartley (1994): Understanding news, Routledge, London,1994. Stig Hjarvard (1992): ”Live – om tid og rum i TV-nyheder” i Mediekultur19, 1992. Stig Hjarvard (1999): TV-nyheder i konkurrence,Samfundslitteratur, 1999. 7. Magasiner (KTH) Blade, der udkommer med periodiske mellemrum, har været en vigtig del af kulturen siden 1700-tallet. I 1800-tallet udviklede familie- og kvindeugebladene sig, og en række grundlæggende bladgenrer blev udformet. I 1900-tallets anden halvdel så en række specialmagasiner dagens lys. Ligesom reklamer er ugeblade og magasiner primært aktuelt orienterede, og ligesom reklamer udgør de en uvurderlig kilde til hverdagens historie. Oplæg ved gruppe 2 Litteratur Jensen, Klaus Bruun (2003): Dansk mediehistorie bind 4, København: Samfundslitteratur, s. 143 - 157: Tryk på magasinerne. ALT for damerne maj 1972. Holmes, Tim & Nice, Liz (2012): Magazine Journalism, Sage, London. S. 1-18. Supplerende litteratur Ole Ravn: ”De danske ugeblade – et historisk rids.” I Meddelelser fra Dansklærerforeningen nr. 1, 1978 og nr. 2, 1979. Karen Klitgaard Povlsen (1986): Blikfang. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Tim Holmes & Liz Nice: ”Magazines: ”A Historical Survey”. In Tim Holmes & Liz Nice: Magazine Journalism. London: Sage, 2012. 8. Skriveøvelser (KTH og GA) På denne kursusgang vil semestrets skriveøvelse bliver gennemgået - og I vil få respons på jeres afleverede materiale. Denne kursusgang er en fælles kursusgang i Medieanalyse II og Mediehistorie. 9. Reklame (GA) Reklame er målrettet salgskommunikation i forskellige medier. Reklame skal til alle tider fange opmærksomheden, og det gør den som regel ved at have fingeren på pulsen og anvende et blikfang eller en overraskelseseffekt. Reklamen som form er i høj grad bundet til den aktuelle formidlingssituation. Netop derfor er historiske reklamer en interessant kilde til indblik i tidsånd og tankesæt i fortiden. Der er mange forskellige bud på blikfang og virkemidler gennem den trykte reklames historie. Nogle gamle reklamer fornemmes dybt forældede i sprog og appelform. Andre har bevaret deres æstetiske appel, selv om de produkter, de reklamerer for, ikke længere eksisterer. Vi inddrager en række historiske eksempler på reklamer. Litteratur Dansk mediehistorie bd. 2 s. 49-60 og 181-198 samt bd. 3 s. 97-117. Supplerende litteratur Agger, Gunhild: ”Fra fabrik til forførelse – om dansk reklames udvikling i perioden 1880-1920”. I Jensen, Jens F. et al (1993): Reklame-Kultur. Aalborg. Aalborg Universitetsforlag. Leiss, Kline & Jhally (1986): Social Communication in Advertising. Toronto. 10. Internet (KTH) Oplæg ved gruppe 1 Læsning: Dansk mediehistorie bd. 1 s. 11-18, bd. 3 s. 284-304, bd. 4 s. 11-27 + 197-218. Supplerende læsning: Generelt er Dansk mediehistorie bd. 4 et bind, der fokuserer på, hvordan den digitale kultur og digitaliseringen har betydning for alle andre medier. Derfor er dette bind generelt relevant for internettets og computerens historie. Manuel Castells: The Internet Galaxy. Reflections on the Internet, Business, and Society. Oxford University Press, 2001. Niels Ole Finnemann: Internettet i mediehistorisk perspektiv. Samfundslitteratur, 2005. MedieKultur27: temanummer om internet: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/issue/view/145 MedierKultur47: temanummer om online verdener: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/issue/view/164. § 18 Modulet ”Medieanalyse II og Mediehistorie” Modulets placering: 2. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter kursus inden for fagområderne: - medieanalyse - mediehistorie. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden: - indsigt i den danske mediehistorie fra 1850 til i dag - indsigt i teorier og metoder inden for det medievidenskabelige område - viden om de vigtigste genrer og formater inden for de elektroniske og trykte medier - forståelse for mediernes samspil med den omgivende kultur og det omgivende samfund. Færdigheder: - evne til kritisk anvendelse af medievidenskabelige teorier og metoder med henblik på at analysere trykte og elektroniske medieprodukter - evne til at identificere og analysere de vigtigste genrer og formater inden for trykte og elektroniske medier - evne til at gøre rede for grundtræk i dansk mediehistorie - evne til at indplacere et medieprodukt i dets samfunds- og kulturhistoriske sammenhæng. Kompetencer: - kompetence til at løse opgaver på medievidenskabeligt grundlag - kompetencer til selvstændigt at kunne fortsætte sin egen faglige udvikling. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 11 En intern skriftlig prøve i: Medieanalyse II og Mediehistorie (Media Analysis II and Media History). Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af et udleveret tekstmateriale skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet Medieanalyse og -historie. Besvarelsen må højst være på 15 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. Eksempel på projektkursusprogram, varetaget af GA Fakta og fiktion Dansk: Projektkursus 5. og 9. semester Efterårssemesteret 2011 Kursuslærer: Gunhild Agger Varighed: 6 gange 2 timer Overordnet kursusbeskrivelse Grænserne mellem fakta og fiktion har længe været under nedbrydning. Både i medierne og i litteraturen udstiller folk forskellige versioner af sig selv og kalder det virkelighed, samtidig med, at enhver kan se, hvor iscenesat det er. Reality-tv var ikke en døgnflue, og formens succes viser, at vi længes efter virkelighed, men nyder konstruktioner. Inden for litteraturen har Claus Beck-Nielsen demonstreret noget lignende. Også tv-drama kan tage udgangspunkt i faktiske forhold. DRs Rejseholdet (2000-2004) gjorde det, og Ekstra Bladet eftersporede hvilke faktiske sager, der lå bag fiktionen. Fakta om begivenheder og problemer i samfundet serveres med fiktionens virkemidler i avisreportagens narrative form og gennem tv-magasinets og filmdokumentarens underlægningsmusik. Medierne henviser flittigt til hinanden på kryds og tværs, som da Berlingske Tidende lancerede en hjemmeside under navnet ’forbrydelsen’ i forlængelse af DRs populære serie Forbrydelsen (2007 og 2009), se http://www.b.dk/forbrydelsen. Begrebet om konstruktion har betydet, at spørgsmålet om virkelighedsstatus og referentialitet måske er blevet mindre påtrængende. Alligevel vægrer de fleste sig ved fuldstændig at opgive skellet mellem fakta og fiktion. Hvorfor er der så mange ligheder mellem fakta og fiktion, sådan som de fremtræder i medierne? Hvordan skelner vi mellem dem? Er det vigtigt, at vi gør det? Hvilke kriterier kan anvendes og hvorfor? Grænsefladerne mellem fakta og fiktion vil blive belyst ud fra forskellige tv- og filmgenrer i dette kursus: nyheder, dokumentarfilm, dokudrama og biografiske film. Kursets formål er at inspirere til projektarbejde på 5. og 9. semester. Program 1. War against terror D. 11.9.2001 er en traumatisk dato – en dato, der har indprentet sig i erindringen i en grad, så de fleste ved, hvor de befandt sig den dag. Og en dato, der indvarslede den ”krig mod terror” (George W. Bush), som ikke er afsluttet endnu. Under mediedækningen af selve angrebet på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington brød normerne for journalistisk reportage sammen: der var ingen mulighed for kildekontrol, og hvilken fortolkningsramme skulle man anlægge? Der er flere eksempler på, at en fiktionsramme blev anlagt – katastrofefilm syntes at være det mest nærliggende paradigme at forstå begivenhederne i. Siden blev begivenheden fortolket både i dokumentarer og fiktionsfilm. Et par prominente eksempler: Michael Moores Fahrenheit 9/11 (2004) og Oliver Stones World Trade Center (2006). Vi diskuterer forholdet mellem fakta og fiktion ud fra eksempler på dækningen af d. 11.9. i dansk tv og inddrager perspektiverende ovennævnte eksempler. Litteratur Ib Bondebjerg (2009): “Behind the headlines: documentaries, the War on Terror and everyday life”, in Studies in Documentary Film, vol. 3, issue 3. 2. Danmarksbilleder – dokumentariske Danmarksfilm Hvordan skal man gengive virkeligheden i Danmark? Traditionen for Danmarksfilm begyndte med Poul Henningsens omdiskuterede, men trendsættende Danmark fra 1935. Den blev fulgt op i 1970 af Danske billeder af Klaus Rifbjerg, Lars Brydesen og Claus Ørsted og Jørgen Leths Livet i Danmark (1972). Med Verden i Danmark (2007) leverede Max Kestner en vittig fornyelse. På samme tidspunkt blev den gode, gamle nationalromantiske tradition med stort eftertryk genoptaget af Dansk Folkeparti, fx i partiets valgfilm fra 2007. Og i Den perfekte muslim (2009) spørger instruktøren Fenar Ahmed: ”Hvornår er du egentlig dansk nok til danskerne?” På baggrund af disse film skal vi diskutere, hvordan begrebet om danskhed er blevet forstået og omsat i dokumentarfilmenes Danmarksbillede. Litteratur Theodor Christensen (1948): ”Problemet Danmarksfilm”, in Jørgen Sørensen (1980) (red.): Danmarksfilmen og danske billeder, København: Dansklærerforeningen & Gyldendal, p. 11-16. ”Anmeldelser og kommentarer”, in Jørgen Sørensen (1980) (red.): Danmarksfilmen og danske billeder, København: Dansklærerforeningen & Gyldendal, p. 53-65. Gunhild Agger (2011): ”Danmarksfilm – kan danskhed oversættes?” Findes på http://konferens.sol.lu.se/iass-2010/proceedings Movin, Lars (2006): ”Orden i Danmark”, in EKKO nr. 35, p. 24-26. 3. Med ret til at dræbe – en historisk dokumentarfilm I juli-august 2011 blev dokumentarserien Danskere i KZ-lejre – de sidste vidner (1-4) vist på DR 2. Den er det foreløbig sidste punktum på en lang serie af dokumentarer om besættelsesperioden og modstandskampen. I 2001 udkom Peter Øvig Knudsens bog Efter drabet, en journalistisk beretning om omstændighederne ved og konsekvenserne af drabene på reelle eller formodede stikkere under besættelsen. Bogen lå til grund for dokumentarfilmen Med ret til at dræbe 2003, der også blev sendt i DR 2008 (M: Peter Øvig Knudsen, I: Morten Henriksen). Vi ser på, hvordan dokumentarfilmen fremstiller de både historiske og aktuelle dilemmaer. Hvordan fungerer den æstetisk? Litteratur Sara Brinch (2001): “Hva er dokumentarfilm?”, in Brinch, Sara & Iversen, Gunnar: Virkelighetsbilder. Oslo: Universitetsforlaget, p. 12-42. Plantinga, Carl (2000): ”The limits of Appropriation”, in Ib Bondebjerg (ed.): Moving Images, Culture and the Mind, Luton, University of Luton Press, p. 133-141. 4. Jane Horney – et tv-dokudrama Dokudramaet er en omdiskuteret genre – ikke så præsentabel som dokumentaren, men formlen ’based on a true story' har i alle dens variationer åbenbar publikumsappel. Kritikerne angriber den for at være uvederhæftig, mens fortalerne fremhæver mulighederne for identifikation og indlevelse. Ofte er rekonstruktioner i øvrigt den eneste mulighed for dramatisk fremstilling af fx et historisk stof. Vi bruger Jane Horney (M og I: Stellan Olsson, SVT, DR 1985) som eksempel. Litteratur Leslie Woodhead (1999): “The Guardian Lecture: Dramatized Documentary”, in Alan Rosenthal: Why Docudrama? Carbondale: Southern Illinois University Press, p. 101-110. Agger, Gunhild (2010): ”Dokudramaets dilemma - historie, fiktion og etik”. In Rasmus Amtoft, Michael Hviid Jakobsen og Lisbeth Knudsen (red.): Den poetiske fantasi – om forholdet mellem sociologi og fiktion, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, p. 183-205. 5. Flammen og Citronen – historisk film eller aktualiserende gangsterdrama? Besættelsestiden er fortsat aktuel på film. Optagelserne til en film om Hvidstengruppen, der skal have premiere i foråret 2012, er lige gået i gang. I 2008 var Flammen og Citronen (I: Ole Christian Madsen, M.: Lars K. Andersen og Ole Christian Madsen, 2008) den mest sete danske film. Det hovedspørgsmål, vi vil behandle denne kursusgang, er: Hvilke valg og fravalg blev truffet i forbindelse med historien om Flammen og Citronen? Hvordan fremstiller filmen de etiske dilemmaer og med hvilke æstetiske greb? Er det i virkeligheden gangsterfilmen og film noir, der som genre og stil leverer forståelsesrammen? Vi perspektiverer til tv-føljetonen Edderkoppen (DR 2000), hvor Ole Christian Madsen og Lars Kjeldgaard første gang udforskede kombinationen. Litteratur Jensen, Carsten: ”Naive nihilister”, anmeldelse i EKKO 2008, se http://www.ekkofilm.dk/index.asp?allowbreak=Nej&id=428 Rosenstone, Robert A. (2006): ”Mainstream Drama”, in History on Film/film on History, Harlow: Pearson & Longman, p. 32-49. 6. At kende sandheden Den biografiske film er evigt aktuel, som Martin Zandvliets film Dirch med premiere d. 25.8.2011 netop har vist. Et andet eksempel er Nils Malmros’ At kende sandheden (2002). Malmros er kendt som en auteur, der trækker på sine egne erindringer og almengør dem. Den selvoplevede baggrund er gennemgående i de fleste af hans film. Det gælder også i et vist omfang At kende sandheden, der dog går bagud til stof, der er fortalt mere end selvoplevet. Filmen tematiserer Nils Malmros’ fars biografi og hans dilemmaer i forbindelse med undersøgelser af kræftpatienter i 1930erne og 40erne. Hvad er den dokumentariske baggrund? Hvilken æstetisk og etisk strategi forfølger filmen? Og hvordan kan man kende sandheden? Litteratur Malmros, Nils (2008): “At fejlfortolke sandheden”, in Kritik nr. 187, 2008, p. 3-14. Bo Green Jensen (2006): ”Den hemmelige barndom”, i EKKO nr. 35, p. 38-43. Supplerende litteratur Poul Behrendt: Dobbeltkontrakten. En æstetisk nydannelse, Gyldendal, København 2006. Bondebjerg, Ib (2008): Virkelighedens fortællinger, Frederiksberg.: Samfundslitteratur. Brinch, Sara & Iversen, Gunnar (2001): Virkelighetsbilder. Oslo: Universitetsforlaget. Bryld, Claus (1998): ”Er vi selv historie? Kampen om samfundets legitime erindring”, in Bernard Eric Jensen & Carsten Tage Nielsen & Torben Weinreich: Erindringens og glemslens politik. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. EKKO nr. 39 (2007): Temanummer om Filmen og verdenshistorien. Se http://www.ekkofilm.dk/ EKKO nr. 35 (2006): Temanummer om Nils Malmros. Se http://www.ekkofilm.dk/ Have, Iben (2006): ”Musik og følelser i danske tv-dokumentarer”, i MedieKultur nr. 40. Knudsen, Peter Øvig (2001): Efter drabet, København: Gyldendal. Malmros, Nils (2008): “At fejlfortolke sandheden”, in Kritik nr. 187, 2008. Malmros, Nils og Mogensen, John (2002): At kende sandheden. En bog om Nils Malmros’ film & filmens manuskript, København: Fiskers Forlag 2002. Monggaard, Christian (2008): Flammen & Citronen. EKKO 2008. Nielsen, Carsten Tage (1993): ”Fjernsynet som historiefortæller – genrer og fortælleformer i den visuelle historieformidling”, in Claus Ladegaard (red.): Når medierne spinder historiens tråd. København: Akademisk Forlag. Nørgaard, Erik (1987): Jane Horney En dokumentarisk redegørelse for den svenske kvindes liv og død. København: ZAC. Nørgaard, Erik (2007): Jane Horney. København: Gyldendal. Paget, Derek (1998): No other way to tell it. Dramadoc/docudrama on television. Manchester: Manchester University Press. Schmidt, Kaare (1986): ”Det er virkelig sket – men er det også sandt?”, in Kosmorama 176. København: Det danske Filmmuseum. Rosenthal, Alan (1999): Why Docudrama? Carbondale: Southern Illinois University Press. Skyum-Nielsen, Niels (1972): "Film og lyd som historiske kilder - Politiske optagelser fra Tyskland og Danmark 1908-1968", in Niels Skyum-Nielsen & Per Nørgart: Film og kildekritik. København: Universitetsforlaget. Eksempel på et samlæst valgfags- og projektemnekursus, udviklet sammen med Kim Toft Hansen:: Kursus inden for Medier og genre forår 2010 Tragedie og melodrama – dogme og Lars von Trier Kombineret valgfag for 4. semester og projektkursus for 8. semester Varighed: 8 gange Kursuslærere: Kim Toft Hansen og Gunhild Agger ”Følg mig nu til tragedien, så vi sammen kan ofre i de to guddommes tempel” (Nietzsche) Kort kursusbeskrivelse: Tragediens død i moderne tid har ofte været proklameret, og dens overgang til melodrama er blevet analyseret af bl.a. Peter Brooks. Selv om melodramaet er blevet en væsentlig genre i moderne film og tv-drama, spiller tragediegenren fortsat en stor rolle. Gennem teori og en række nedslag i film og et enkelt tv-drama vil vi i dette kursus undersøge, hvordan tragedien og melodramaet bliver anvendt og teoretisk kan forstås i dag. I analysematerialet indgår værker fra Lars von Triers produktion og fra Dogmebevægelsen. Program 1. Teori I: Den klassiske græske tragedie – Aristoteles’ Poetik og Euripides: Medea (431 f. v. t). (GA) Litteratur: Aristoteles: Poetik. København: Hans Reitzel, 1999 s. 15 - 24 og 29 – 38 (Vi anbefaler, at du køber og læser hele bogen, men bringer et uddrag i kompendiet). Euripides: Medea (i kompendium). Supplerende litteratur: Anne Birgitte Richard: Den urimelige kunst. Om tragediens former og de tragiske følelser. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, 2010. 2. Teori II: Nietzsche og tragedien – og en fodnote om Antichrist (KTH) Litteratur: Friedrich Nietzsche Tragediens fødsel, Gyldendal, 1996 (købes selv). 3. Græsk tragedie i moderne fortolkning (GA). Litteratur og film Lars von Trier: Medea (1987) (vises efter aftale). Ove Christensen: 'Space Oddity - det filmiske rum i von Triers Medea', I Ove Christensen og Claus Falkenstrøm (red.): På kant med værket. Modernismestudier 4, Akademisk Forlag, 2004. Bogen uddeles til dem, der ikke allerede har den. 4. En tragedie fødes – bogstaveligt! (KTH) Litteratur og film: Kristian Levring: The King is Alive (2000) Friedrich Nietzsche Tragediens fødsel, Gyldendal, 1996 (købes selv). 5. Kærlighed, melodrama og visuel psykologi (KTH) Litteratur og film: Ole Christian Madsen: En kærlighedshistorie (2001) Andrew Nestingen: ”The Melodrama of Demand”, i Crime and Fantasy in Scandinavia (i kompendium). Peter Brooks: “Melodrama and Romantic Dramatization”, pp. 81-109 i The Melodramatic Imagination 1995 (i kompendium). 6. Melodrama, tale og tavshed (GA) Litteratur og film Lars von Trier: Breaking the Waves (1996) Peter Brooks: “The Text of Muteness”, i The Melodramatic Imagination 1995 pp. 56-80 (i kompendium). 7. Forbrydelsen, tragedien og pessimismen (KTH) Litteratur og film Lars von Trier: Forbrydelsens element (1984). George Steiner: ““Tragedy”, Reconcidered”, i New Literary History, 35:1, 2004 (i kompendium). Joshua Foa Dienstag: ”Tragedy, Pessimism, Nietzsche”, i New Literary History, 35:1, 2004 (i kompendium). 8. Omvending af alle værdier? (GA) Litteratur og film Lars von Trier: Antichrist (2009). Jeg forudsætter, at I har set filmen. Lilian Munk Rösing: ”Det faldne barn”. I Information d. 19.5.2009. Elisabeth Møller Jensen: ”Brænd heksen!” I Forum, d. 22.6. 2009 http://www.kvinfo.dk/side/562/article/892/ Christian Braad Thomsen: “Antichrist på briksen”. I Politiken d. 17.8.2009, http://politiken.dk/debat/kroniker/article768740.ece Davis Kehlmann: ”Naturen er Satans kirke”. I Politiken d. 13.9.2009 (Alle artikler er samlet i kompendiet). Friedrich Nietzsche: kap 37 og 38, 48 samt 62 fra Antikrist. Frederiksberg: Det lille Forlag 2005 (s. 54-56, 69-70 og s. 91-92, i kompendium). Eksempler på specialer 2011 Rikke Zaar: ”Danske og amerikanske top models” Krestine Houkjær Pedersen: ”Barndommens og ungdommens stemme – Nils Malmros og filmene Lars Ole, 5. c, Kundskabens træ og Kærestesorger” 2010 Mette Frølich Hyllested: ”Forbrydelsen – en analyse af det erkendelsesmæssige perspektiv” Ida Theil Gregersen og Mia Husted Poulsen: ”En krimi til kaffen – en analyse af DRs krimitrilogi” 2009 Ina Korneliussen: ”Tegneseriens narrative virkemidler” Rikke Korsgaard Ottesen: ”Feminin forbryderjagt” Lise Bæk: ”Feminisme – forældet, fastlåst eller på vej mod fornyelse?” Lærke Holm-Christiansen: ”Mediernes iscenesættelse af kvindelige elitesportsudøvere” Carina Seyfert: ”Den tragiske dokumentar” 2008 Stinne Krogh Poulsen: ”Barndommens filmiske univers” 2007 Kim Toft Hansen: Grænselandet. Om fiktionsteori, krimifiktion og Gunnar Staalesens forfatterskab Mette Bech Jensen: ”Fairtrade-forbrugeren – en livsstilsanalyse” Stien Due Jensen og Liselotte Poulsen: ”Mediernes krig” 2006 Marie Servé Boisen: ”Politisk journalistik” 2004 Kasper Kolind: Diesel – kun for de særligt indviede Eksempler på projekter (vejledning ved GA) Eksempler på projektvejledning 8. semestersprojekt 2012 Line Meng Andersen: ”Helte og forrædere – En komparativ analyse af sabotagen og stikkerlikvideringerne i henholdsvis en fiktiv og en faktabaseret iscenesættelse (De røde Enge og Det gælder din Frihed)” Line Kjær Jørgensen, Julie Graarup Overby, Magnus Klitgaard Ravn: ”Mellem Hollywood og Sverige – analyse af en transnational remake” 9. semestersprojekt 2012 Line Neve Enggaard: ”De nøgne træer – fra bogstav til billede” 2010 Ida Theil Gregersen og Mia Husted Poulsen: ”Adaptionens vilkår” Stine Kold: ”Ondskaben i provinsen” Projektvejledning på mediefag 2010 Malte Kjul Helledie, Kasper Rasmussen, Sara Damsgaard: ”Transatlantiske genindspilninger” 2009 Krestine Houkjær Pedersen: ”Komedien i dansk tv-drama” 2. semesterprojekt 2. semester 2009 1. Søren Terp: Flammen og Citronen. 2. Inge Andersen og Lasse Brunø: En komparativ analyse af karaktererne i Matador, Krøniken og evt. Taxa. 3. Mette Nissen, Camilla Hartmann, Natasha Humphries, Kirstine Smed: Firmaprofilering gennem brand og reklame. 4. Ninna Rudholm, Camilla Knapp: Nynnes dagbog – udviklingen fra klumme til tv. 2. semester 2010 1. Martin Gregersen, Tobias Skiveren, Søren Lindrup: Lars von Trier: AntiChrist. 2. Louise Quist Madsen, Stinna Hvirring Jensen: Filmen Ondskab efter Jan Guillous roman. 3. Katja Hopwood, Bente Duelund Jensen: Adaption af Den russiske sangerinde. 2. semester 2011 1. Mikkel Ravn Gade, Simon Kringelum, Rikke Nørby Sørensen, Sisse Langhoff Sørensen: Socialdemokratiske valgplakater før og nu. 2. Simone Pedersen, Marie Brix Mørk, Laura Holm Christensen: Analyse af Nils Malmros-film. 2. semester 2012 1. Jens Bondegaard Thomsen og Matthias Madsen: Riget. 2. Jesper Jensen, Niels Nguyen, Martin Mikkelsen: Frygtelig lykkelig. 3. Line Rytter Mørkholt: Modstandsbevægelsen på film: Sammenligning af De røde enge og Flammen og Citronen. 4. Litten Lykholt, Nanna Steffensen, Signe Melson: Rejseholdet. 4. semestersprojekt 2010 Line Meng Andersen og Kirstine Selmer Smed: Skorpionen – mellem fakta og fiktion BA-projekt 2012 Aniela Holt: ”Den politiske personsag – i tabloidiseringens lys” Katrine Aagurd Stagstrup: ”ALT for damerne – en undersøgelse af brevkassens idealer i en historisk kontekst” 2009 Jesper Fousing Wilhelmsen: ”Den rekonstruerede virkelighed” 2008 Bolette Rye Christensen, Marianne Nørgaard Meidahl, Stinne Krogh Poulsen: ”Er ude godt, men hjemme bedst? Nordjysk identitet i TV 2/NORDs programmer” Ida Theil Gregersen og Mia Husted Poulsen: ”Per Flys Forestillinger”

6. Nominering til og/eller modtagelse af undervisningspriser.

-

7. Evt. personlige refleksioner og initiativer: Personlige overvejelser knyttet til undervisning og vejledning, ønsker til og planer for pædagogisk videreudvikling, planer for opfølgning på undervisningsevalueringer m.v.

Jeg har altid satset på en nær forbindelse mellem forskning og undervisning, hvilket ses i fx mit kapitel ”Genreanalyse” i Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.): Analyse af billedmedier. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 3. udgave 2015, og i mine bidrag ”Film og tv-fiktion” og ”Danmarksbilleder” i Medier i danskfaget (red. Stig Hjarvard) – samt min indsats i forbindelse med i Medie- og Kommunikationsleksikon, Frederiksberg: Samfundslitteratur, 3.udgave 2013, fortsat i den digitale udgave 2013 ff.

Jeg mener, at en sådan sammenhæng virker inspirerende på den forskende underviser og motiverende for de studerende. Begge parter kan se den aktuelle undervisningsaktivitet i en bredere, meningsgivende forbindelse.

Jeg har endvidere satset på en fortløbende udvikling af undervisningsformer, både i projekt- og i kursussammenhæng. Det har givet sigt udslag i mange former for eksperimenter med aktiv inddragelse i undervisningen - ofte i samarbejde med kolleger, som det ses af undervisningsplanerne. Mit fagmiljø er kendetegnet af en stadig vilje til at spørge, om vi ikke kan gøre tingene anderledes og måske lidt bedre - hvilket udmønter sig i stadige tiltag i den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen fra semester til semester. vi drøfter ligeledes altid evaluering af vore teambaserede kurser og søger at omsætte kritik fra de studerendes side konstruktivt.

8. Andet.

-