Undervisningsportfolio

1. Undervisnings-CV: Oversigt over undervisnings- og vejledningsopgaver med angivelse af fagområder, omfang, niveau (BA, kandidat, EVU, Ph.d) samt evt. censoropgaver.

Since January 1995, except through 2001 and 2003, SR has been active in development and administration ofresearch based pre-graduate teaching at Copenhagen, Aarhus and AalborgUniversities. Further SR has been active in administration of post-graduateteaching since 1995.v dit svar her...

2. Studieadministration: Oversigt over studieadministrative opgaver, eksempelvis medlem af studienævn, studieleder, semesterkoordinator, fagkoordinator, akkreditering m.v.

Skriv dit svar her...

3. Universitetspædagogiske kvalifikationsforløb: Oversigt over gennemførte universitetspædagogiske kursusforløb, PBL-kurser, workshops, udviklingsprojekter, kollegial supervision o.l.

Skriv dit svar her...

4. Anden form for kvalificering: Konferencedeltagelse, debatindlæg, oplæg m.v. i relation til uddannelse, "Undervisningens dag", o.l.

Skriv dit svar her...

5. Undervisningsudviklingsforløb og undervisningsmateriale: Oversigt over medvirken til udvikling af nye moduler, undervisningsmateriale, uddannelser, e-learning, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere o.l.

Skriv dit svar her...

6. Nominering til og/eller modtagelse af undervisningspriser.

Skriv dit svar her...

7. Evt. personlige refleksioner og initiativer: Personlige overvejelser knyttet til undervisning og vejledning, ønsker til og planer for pædagogisk videreudvikling, planer for opfølgning på undervisningsevalueringer m.v.

Underviserrefleksion november 2017

Gennem de sidste 20 år har jeg været aktiv i udvikling og administration af prægraduat undervisning ved København, Århus og Aalborg Universiteter. Undervisningen har jeg prioriteret højt i mit karriereforløb. Undervisningen finder jeg er en spændende udfordring især når der er en god dialog og diskussion med de studerende. I forbindelse med den gode diskussion kan der være uafklarede spørgsmål som tages op ved næste konfrontation. Det er er med til at udvikle både de studerendes og min egen viden. Der er samtidig et løbende krav til at være opdateret på ny viden som det altid er spændende at fremlægge og diskutere med de studerende.
Jeg finder at der er en god sammenhæng mellem min undervisning og de mål der er stillet for de studerende. Målet er jo at løfte de studerende til yngste læge niveau på en given klinisk afdeling. Det er også at give de studerende viden og redskaber til at selv at finde og søge viden om de enkelte kliniske problemstillinger. Jeg prøver gerne at inspirere de studerende til at gå i gang med mindre og forholdsvis enkle forskningsprojekter.
Min overordnede rolle som underviser, er at være en god rollemodel som både kliniker og forsker samt formidler af en forskningsbaseret undervisning.
De studerende finder jeg engagerede og interesserede, hvilket er blevet tiltagende bedre henover de 20 år jeg har undervist. De er overordnet set meget bevidste om hvad formålet er med uddannelsen.
Rammerne for undervisningen er generelt gode. Ikke altid er der tilstrækkelig IT-udstyr i lokalerne. Ofte er det problematisk med transport til tiden af patienter til og fra undervisningslokalerne.
I forbindelse med det øgede optag af medicinstuderende på Aalborg Universitet er der et behov for øget adgang til undervisningslokaler ved case undervisningen. Trods et generelt øget krav til de bestående lokaler på Aalborg Universitetshospital er det lykkedes for mig i min egenskab af semester koordinator at sikre det nødvendige antal lokaler når vi har 100 studenter til undervisning fra 1. september 2018.

Når der en god diskussion og spørgelyst. Case undervisning, PBL og patientdemonstration er bedre end forelæsninger. De sidste 1 ½ år har jeg arbejdet med interprofessionel aktivitet (IPA)i undervisningen, hvor andre sundhedsfaglige uddannelser er inkluderet. Det har været læringsforløb samme med en patient hvor der studerende er bragt i front i skadestuen, i ambulatoriet samt på sengeafdelingen. Disse interprofesionelle aktiviteter har de studerende scoret meget højt og jeg har selv vurderet det som et meget succesfuldt nyt tiltag.

Det kan være udfordrende at aktivere alle studerende i en stor forsamling som ved oversigts forelæsninger. Det er også en udfordring at aktivere den passive student som ikke er deltagende i undervisningen. I den situation er der samtidig en overvejelse om studenten kan gennemføre og få godkendt sit kliniske forløb. I et sådan tilfælde er det også nødvendigt at indhente erfaring fra andre undervisere. Herefter tager jeg en snak med den studerende for at finde ud af sammen med den studerende hvordan vi skal komme videre.

Ved at inddrage de studerende i undervisningen. Stille spørgsmål, især til de inaktive studerende. Udfordre de studerende ved at præsentere korte cases i løbet af undervisningen og spørge én student hvad gør nu når du er helt alene? Det er også vigtigt at starte et undervisnings forløb med en god introduktion hvor de gensidige mål og forventninger afstemmes. Ligeledes at afslutte et forløb med evaluering om målene er opfyldt og hvad der kan gøres bedre.

Udvikling af selvstændighed, kritisk sans, samarbejde og dele af de andre 7 lægeroller. Især samarbejdet eller teamwork bliver udviklet når et problem skal løses i fællesskab. I den kliniske verden ofte inden for kort tid, hvilket snildt kan gøres ved problembaseret læring. Ved IPA undervisningen som nævnt ovenfor bliver de 7 lægeroller bragt endnu mere spil, når der i den forbindelse undervises sammen med andre sundhedsprofessionelle uddannelser.

Den inaktive og ikke forberedte student er et stort problem. En sådan student kan nemt blive hægtet af når fire PBL cases skal gennemgås i løbet af 2 konfrontationstimer. Gruppen må heller ikke være for stor. Med fire cases er maximum 16 studenter, hvor de har mulighed for at gruppere sig i fire grupper og dele casene mellem sig i forberedelsen på 1 time inden selve undervisningen. Denne undervisningsform med maximum 16 studenter fortsætter også efter 1. september 2018 når vi går fra 50 til 100 studenter.

En kort case fremstilling er på 5-7 linier med symptomer og tegn på flere mulige differential diagnoser. Casen skal i teksten lægge op til 3-5 mulige diagnoser, forslag til paraklinisk udredning (især radiologi men også andre) og hvordan man klinisk kan skelne mellem de mulige diagnoser. Herefter kan den mest sandsynlige diagnose fremlægges, efterfulgt af behandlingsmuligheder, komplikationer, bivirkninger samt resultat. Det er ikke nødvendigt med spørgsmål til at supplere teksten idet udredningsprocessen er kendt for de studerende.

Der er flere funktioner hvor de studerende parvis kan varetage kliniske opgaver. Det er muligt i skadestue og ambulatorium samt i mindre grad på sengeafdelingen. De studerende kan i løbet af 1-2 uger begynde at varetage diagnostisk og behandling under supervision af de almindeligste og hyppigste skader. De kan også i løbet af samme tid også varetage kontrolfunktion i ambulatoriet efter at patienten er set og behandlet i skadestuen. De fleste indlagte patienter på ortopædkirurgisk sengeafdeling i Aalborg er ofte komplekse med mange komorbiditeter og med behov for højt specialiseret stuegang. Men på satellit sygehusene med elektive patienter uden betydende komorbiditet, som Farsø Sygehus, kan de studerende varetage en del af stuegangsfunktion som kontrol af sår, blodprøver og klargøring til udskrivelse.

Fordeling og tilrettelæggelse af undervisningen for de undervisende kollegaer. Udarbejdelse af rulleplan for de studerende således alle kommer i skadestue, på OP, i ambulatorium samt på sengeafdelinger. Endvidere fordeling 24/7 i skadestuen.
Det er vigtigt at de studerende kommer igennem de 8 forskellige ortopædkirurgiske fagområders hyppigste diagnoser og behandlinger både på efterårssemesteret samt forårssemesteret. Det er også vigtigt at sværhedsgrader af cases stiger fra efterår til forår.
Min opgave er at sikre der er undervisere fra hver af de 8 fagområder samt at underviserne anvender en ensartet struktur og sværhedsgrad af cases.
Jeg holder halvårlige møder med de undervisende lektorer således vi sikrer det samme niveau på tværs af fagområderne.


At underviserne forstår hvilket niveau der skal undervises på. At der ikke er et specifikt og afgrænset læsepensum. Der er en grundbog som danner fundamentet, f.eks. basisbogen på de første semestre samt FADL´s Medicin og Kirurgi på de sidste semestre. Herpå skal lægges de aktuelle retningslinjer for de hyppigste diannosegrupper. Dvs. underviserne skal have præcist kendskab til de nationale og lokal retningslinjer og de studerende skal gennem undervisningen have kendskab til disse retningslinjer. F.eks. har vi en kittel håndbog til skadestuen. At underviserne sørger for at præsentere det hyppigste og vigtigste samt orienterer om det sjældne og svære.
Cases skal være baseret på kendte og relevante patientforløb således det er muligt at supplere med radiologiske undersøgelser anden paraklinik. Cases skal være formuleret og skrevet af de enkelte undervisere som beskrevet ovenfor samt have en ensartet genkendelig struktur.

Det har fungeret godt trods endnu større gruppe af studenter i forhold til tidligere. På den baggrund har jeg inddraget skadestuen 24/7 mod tidligere ikke om natten. Jeg har afholdt introduktion med afstemning af mål og forventninger samt evaluering for hvert forløb. Dette giver de studerende udtryk for er væsentlig for et godt forløb samt et stort udbytte. De finder at slutevaluering er meget vigtig og bør gennemføres efter alle forløb.
Casematerialet har fungeret efter hensigten. Afviklingen af case ligeledes. Dog i et enkelt tilfælde har jeg taget over pga. sygemelding.
Vi har anvendt et score skema til at evaluere hvert forløb. Det har givet gode input til hvor der behov for at bedre indsatsen.

Introduktionen af IPA har været over forventning. Efter der er udført og evalueret 96 undervisnings konfrontationer er jeg ved at sammenskrive resultatet til en artikel.

Der har været en del aflysninger af undervisningen pga. akutte situationer der har krævet underviseres tilstedeværelse andetsteds. Jeg har som semesterkoordinator bedt alle undervisere at navngive en anden kollega der kan trækkes på som afløser.

Aktuelt er jeg ved at afprøve ”mixed” og ”blended” læring ved case undervisningen. Formålet et at give en kort power point præsentation med spørgsmål der skal løses inden case undervisningen samt at aktivere de studerende yderligere ved at de selv skal præsentere resultatet af case forberedelsen.

Jeg deltager aktivt i den fortsatte udvikling og tilrettelæggelse af den kliniske del af medicinstudiet hvor jeg har været med siden mere end 1 år før start på kandidat delen. I den forbindelse er mine kompetencer løbende udviklet sammen med opgaverne, de mulige ressourcer samt pga. det tætte samarbejde med mine kollegaer i først interim udvalget og siden i planlægningsudvalget. Jeg har i de sidste 5 år som studiekoordinator afholdt et årligt pædagogisk undervisningsseminar for lektorer og professorer over to dage, hvor nye tiltag og pædagogiske emner er taget op.
Siden 1 februar 2017 har jeg været semesterkoordinator samt medlem af studienævnet.
På det grundlag finder jeg mine muligheder er løbende blevet optimeret til at kunne udvikle og bedre undervisningen.




8. Andet.

Skriv dit svar her...