Aktivitet og diversitet i komplekse mikrobielle systemer / Activity and diversity in complex microbial systems (CMS)

Projektdetaljer

Beskrivelse

I rammeprogrammet tilvejebringes ny viden om mikroorganismers aktivitet og diversitet i komplekse systemer af miljøteknisk og bioteknologisk interesse. Særlig vægt lægges på in situ undersøgelse af mikroorganismerne og deres aktivitet gennem en udvikling og samkøring af nye metoder inden for mikrobiel økologi, molekylærbiologi og biokemi. Disse metoder forventes at finde bred anvendelse i miljøtekniske og bioteknologiske sammenhænge. I programmet undersøges hvorledes vigtige mikroorganismer, bl.a. via deres exoenzymer, er involveret i nedbrydningen af særlige organiske stoffer eller som er vigtige for aggregaters stabilitet og funktion. Endvidere forventes nye mikroorganismer og enzymer isoleret og karakteriseret. Der samarbejdes med en række danske bioteknologiske og miljøtekniske industrier med henblik på bedst mulig udnyttelse af de opnåede resultater. Rammeprogrammet er finansieret af STVF, AAU og AU, 1998-2005. (Per Halkjær Nielsen, Niels Iversen,  Peter Roslev, Jeppe L. Nielsen, Trine R. Thomsen; Amare Gessesse, Martin Hesselsøe, Dinna Christensen, Jacob Aarup, AAU; Kjeld Ingvorsen, AU)
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/199831/12/2005