Vis graf over relationer

Formålet med ph.d.en er at undersøge, hvordan integration påvirker den rumlige segregering af etniske minoriteter. Gennem brugen af registerdata vil ph.d.en analysere forbindelsen mellem etniske minoriteters boligkarrierer og deres familie-, arbejds- og integrationskarriere. Den kvantitative undersøgelse vil blive suppleret med en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med etniske minoriteter. Dette vil give en mere dybdegående viden om etniske minoriteters motiver for at bo i eller flytte væk fra multietniske boligkvarterer. Ph.d.en vil søge at fastslå, om rumlig segregering fører til geografisk isolation af etniske grupper, eller om det at bo i et multietnisk boligområder blot er en fase i etniske minoriteters boligkarriere. Gennem dette vil det være muligt at fastslå, i hvilket omfang det empiriske materiale giver støtte til de eksisterende teorier om integrationens indflydelse på rumlig adskillelse med fokus på teorierne 'The Spatial Assimilation Theory' og 'The Ethnic Resources Theory'. Ph.d.en er en del af det nordiske forskningsprojekt NODES (The Nordic Welfare States and the Dynamics and Effects of Ethnic Residential Segregation).
StatusIgangværende
Periode15-10-0915-10-13

Links

Overordnet projekt

Aktiviteter

ID: 43344504