Betydningen af muskel-sene elasticitet for menneskers motoriske kontrol / The significance of muscle-tendon elasticity for human motor control

Projektdetaljer

Beskrivelse

En muskel eller en muskel-sene-enhed er elastisk, og denne såkaldte serie-elasticitet ligger overvejende i senestrukturerne. Musklernes serie-elasticitet har stor betydning for bevægelsernes mekaniske nyttevirkning samt for centralnervesystemets motoriske styring af naturlige bevægelser. Formålet med projektet er at kvantificere serie-elasticitet hos mennesker i muskulaturen omkring knæ- og ankelleddene, da vi kun har meget begrænset kvantitativ information herom. Desuden ønsker vi at undersøge, hvilke konsekvenser elasticiteten har for de refleksmønstre, der er under indflydelse af sanseinformation fra de sanseorganer, som sidder i muskler og sener. Vi har udviklet en avanceret måleopstilling og har gennemført en række målinger af serie-elasticitet i ankelleddets fleksorer og ekstensorer. Målingerne danner på tilfredsstillende måde basis for videre forskning inden for dette område. Projektet støttes af Danmarks Grundforskningsfond. (Michael Voigt, Mark de Zee, Thomas Sinkjær)
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/200031/12/2007