Does point-of-care ultrasound examinations by the general practitioner lead to inappropriate care? A follow-up study

The aim of this study is to describe the POC-US related adverse events and incidental findings identified through a six months follow-up evaluation of medical records of patients having undergone POC-US by their GP

Ultralyd er et billeddiagnostisk redskab uden stråle risici, som i stigende grad anvendes i undersøgelsen af patienter i almen praksis. Tidligere var brug af ultralyd reserveret til højt specialiserede læger på de radiologiske afdelinger, men udviklingen i teknologien har imidlertid gjort at ultralydsapparater er blevet mindre, bedre og billigere og dermed er teknologien blevet tilgængelig i undersøgelsen af patienten på sengekanten, i ambulancen eller hos den praktiserende læge.

Tidligere studier har vist at praktiserende læger kan lære og udføre ultralydsscanninger med høj præcision og stadig flere praktiserende læger har taget teknologien til sig. Det estimeres at ca. 4% af de danske praktiserende læger anvender ultralyd, mens ultralyd er udbredt til flertallet af læger i andre Europæiske lande, som f.eks. Tyskland og Norge. Det forventes, at ultralyd vil blive en del af fremtiden i dansk almen praksis, idet fremtidens praktiserende læger vil have kendskab til teknologien, som nu er en integreret del af medicinstudiet og i speciallægeuddannelsen i almen medicin.

Anvendelsen af ultralydsscanninger hos den praktiserende læge har imidlertid mange perspektiver.
Ultralyd vil give den praktiserende læge et værktøj, der kan underbygge den øvrige undersøgelse af patienten og derved potentielt styrke diagnostikken, behandlingen og det videre patientforløb. Endvidere vil ultralyd kunne bedre succesraten ved ultralydsguidede processer som blodprøvetagning og indsprøjtninger i led, hvilket vil medføre færre komplikationer eller henvisninger til sekundærsektoren. Endelig er det muligt at brugen af ultralyd i almen praksis vil kunne erstatte mere avancerede billeddiagnostiske undersøgelser i sekundærsektoren og samlet set blive en samfundsøkonomisk gevinst.
Ultralyd er dog en stærkt brugerafhængig teknologi, hvilket medfører en risiko for fejldiagnostik. Endvidere vil ultralyd medføre risiko for overdiagnostik eller fund uden klinisk betydning. Sådanne fund vil medføre flere henvisninger og behandlinger i sekundærsektoren, øget bekymring, sygeliggørelse, øget kontakt til sundhedsvæsnet og således stigende samfundsøkonomiske omkostninger uden sundhedsmæssige effekter.

Der findes endnu ikke officielle retningslinjer for uddannelse og kvalitetssikring af danske praktiserende lægers brug af ultralyd og et nyligt litteraturstudie har vist at der generelt er en mangel på studier er evaluerer patientforløbet efter ultralydsscanning hos den praktiserende læge.
Formålet med dette studie er at evaluere patientforløb efter ultralydsscanning i almen praksis mhp at identificere og beskrive eventuel uhensigtsmæssig patientbehandling forårsaget af den praktiserende læges brug af ultralyd.

Data til dette evalueringsstudie er indsamlet i et kohortestudie, hvor 20 praktiserende læger har indsamlet data på 577 patienter, som er blevet ultralydsscannet i almen praksis. Patienterne har givet deres samtykke til at deres journalmateriale fra perioden mellem den dag de blev scannet og seks måneder frem, må bruges i dette evalueringsstudie.
Et ekspertpanel bestående af en radiologisk overlæge, praktiserende læger og professorer med stor erfaring i evaluering af tværsektorielle patientforløb, forskning og kvalitetssikring vil evaluere de 577 patientforløb mhp identificering og beskrivelse af evt. uhensigtsmæssige patientbehandling som følge af ultralydsscanning i almen praksis. Evalueringen vil foregå efter en standardiseret protokol og følge internationale retningslinjer. Alle identificerede hændelser vil blive analyseret og beskrevet af ekspertpanelet.
Indsamling af journalmaterialet er til dette evalueringsstudie er påbegyndt og ekspertpanelet er sammensat. Studiet planlægges gennemført i 2019.
Dette studie vil bidrage med viden om hvilke ultralydsscanninger i almen praksis der er forbundet med risici, hvilke tekniske færdigheder den praktiserende læge bør have samt hvilken type ultralydsudstyr der er behov for i almen praksis. Dette studie vil være det første som systematisk evaluere brug af ultralyd i almen praksis og vil derfor have stor betydning for implementeringsprocessen, udarbejdelsen af retningslinjer og uddannelsesprogrammer for ultralyd i almen praksis.