• Brønderslev Varme A/S
  • Thisted Varmeforsyning A.m.b.a
  • Fjerritslev Fjernvarme
  • Aalborg Kommune - Erhversafdelingen
  • Aalborg Kommune - Fjernvarmeforsyningen

Vis graf over relationer

Formålet med projektet er at kortlægge, hvorledes en optimering af det nordjyske fjernvarmesystem kan realiseres. Dette skal ske gennem netværksaktiviteter og projektering af 4 designprojekter - Thisted, Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt - inden for såvel distributions- som produktionssiden. Formålet med projektet er:

1. at udbygge og videreudvikle de nordjyske kompetencer inden for kollektiv varmeforsyning på såvel forsknings-, undervisnings-, rådgivnings-, producent- som leverandørsiden,

2. at inddrage nye og vedvarende energikilder med skyldig hensyntagen til lokale forhold, og overordnet set i forhold til klimaproblematikken - eksempelvis geothermi, solvarme, biogas, vind, m.v. - med det resultat for øje at udfase de fossile brændsler,

3. at udvikle model/modeller og metode/metodikker og software, der kan optimere energiudnyttelsen og dermed sikre en fornuftig selskabsøkonomi samt har som målsætning, at de nationale krav om begrænsning af C02-udledningen som minimum bliver opfyldt,

4. at gøre dette udviklingsarbejde operationelt med henblik på efterfølgende kommercielle aktiviteter nationalt og i forhold til andre regioner i Europa, og dermed udbygge grundlaget for systemeksport af viden og produkter,

5. samt ikke mindst formidle viden og resultater fra projektet som helhed.
StatusIgangværende
Periode19-01-0931-12-12

ID: 53730601