Fryder forandring? Casestudie af EPJ udbudsprocessen i Region Nord -belyst gennem en procesevaluering med fokus på lægerne som sociale bærere af den elektroniske patientjournal; EPJ

  • Høstgaard, Anna Marie Balling (Projektdeltager)

Projektdetaljer

Beskrivelse

Der har i de sidste år været talt meget om indførelsen af den elektroniske patientjournal -EPJ - på de danske sygehuse - såvel blandt politikere, myndigheder og klinikere som i medierne. Der er tilsyneladende et behov for at erstatte papirjournalerne (lægejournalen, sygeplejerskernes kardex, fysioterapeuternes journal, ergoterapeuternes journal m.fl.) med én journal, der dels er fælles for alle faggrupper (tværfaglig) - dels er digital. Det har imidlertid vist sig, at udvikling og implementering af IT løsninger generelt ikke er uproblematisk. Rundt regnet 40 % af indførte it-løsninger i større organisationer er rene fiaskoer, 80 % bliver forsinkede i forhold til den lovede leveringstid og bliver dyrere end aftalt og 90 % leverer ikke fuldt ud den "aftalte vare" Også udvikling og implementering af EPJ, viser erfaringer, er forbundet med problemer. Undersøgelser har således vist, at omkring 75 % af alle større IT-projekter indenfor sundhedsvæsenet ikke har kunnet leve op til aftalerne mellem leverandør og modtager.  Man er i de senere år blevet opmærksom på, at årsagen til mange af disse uheldige erfaringer kan skyldes, at man ikke har været tilstrækkelig opmærksom på, at udvikling og implementering af EPJ på sygehusafdelinger ikke alene er et it-projekt - men i høj grad også er et organisatorisk projekt, idet det medfører fundamentale ændringer af organisatorisk natur i det kliniske arbejde.

En række erfaringer viser således, at for at opnå en for alle involverede parter vellykket implementering af ny IT i sundhedssektoren - som i alle andre sektorer - er det vigtigt, at slutbrugerne (de sociale bærere af et nyt IT system) dels føler et behov for det nye it-system, dels bliver medinddraget i beslutningsprocesserne forbundne med udvikling og anskaffelse af det - kort sagt; at slutbrugerne opbygger et ejerskab overfor det nye it-system. Erfaringer viser også, at en vigtig forudsætning for dette er, at slutbrugeren inddrages tidligst muligt i processen for herigennem at få størst mulig indflydelse på slutproduktet. Når det gælder udvikling og implementering af EPJ, viser mange erfaringer, at lægerne en meget vigtig slutbrugergruppe, da deres accept af et system er altafgørende for, om systemet bliver taget i anvendelse - på den tilsigtede måde - eller ej. Således foreligger der mange eksempler på, at implementeringer af EPJ har måttet opgives helt eller delvist, hvis lægerne har fundet det valgte system uforeneligt med den kliniske hverdag.

Formålet med dette projekt er derfor:

At undersøge, hvordan EPJ- processen i Region Nord samt de valg, der bliver truffet i løbet af processen, påvirker lægernes rolle som sociale bærere af EPJ. At søge at forklare ovenstående gennem en afdækning af de forskellige betydninger, som de relevante sociale grupper (eksempelvis klinikere, IT-professionelle og økonomer / administratorer / politikere) tillægger EPJ. At bidrage med ny viden til gavn for dels den videre EPJ proces i Region Nord, dels fremtidige processer i forbindelse med udvikling og implementering af ny teknologi i sygehusvæsenet generelt.

 

StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/08/200501/10/2009

Finansiering

  • <ingen navn>