Identificering af risikolokaliteter på kommuneveje i åbent land

Projektets formål er at videreudvikle en praktisk anvendelig metode til identificering af risikolokaliteter på det sekundære vejnet i det åbne land baseret på data om vejens karakteristika. Metoden skal bruges i det stedbestemte trafiksikkerhedsarbejde i kommunerne, hvor der i høj grad savnes redskaber til især at prioritere indsatsen i åbent land. En lignende metode udvikles i et Ph.d. studie med udløb august 2014 på Aalborg Universitet. Her er metoden baseret på data om uheld registreret af politiet, hvilket kun udgør omkring 10 % af det reelle antal tilskadekomne i trafikken. Dette udgør en usikkerhed i metoden. Ideen i nærværende projekt er at videreudvikle denne metode ved at inddrage sygehus data i de bagvedliggende analyser. På Fyn indsamles data om tilskadekomne i trafikulykker systematisk af Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital. Disse data er stedfæstet på vejnettet og vil derfor egne sig til brug i det stedbestemte trafiksikkerhedsarbejde.



Fokusområdet for projektet er derfor afgrænset ved hjælp af følgende spørgsmål:



- Hvordan er den statistiske sammenhæng mellem uheldsforekomst og vejkarakteristika når både politiregistrerede og sygehusregistrerede uheld inkluderes i analyse på det kommunale vejnet i åbent land?



- Kan der laves et praktisk anvendeligt udpegningsværktøj til at udpege risikolokaliteter på kommuneveje i åbent land, hvor input er data om vejens karakteristika?



- Er der forskel på uheldsmodeller modelleret udelukkende på baggrund af politiregistrerede uheld og modeller modelleret på baggrund af både politiregistrerede og sygehusregistrerede uheld? I givet fald hvad er forskellen, og hvad betydning har det for det stedbestemte trafiksikkerhedsarbejde?



Målet er at give kommuner en mulighed for at forebygge trafikuheld i åbent land. Metoden sigter mod at udpege risikolokaliteter i åbent land inden et eventuelt trafikuheld indtræffer. Udpegningen sker på baggrund af viden om hvilke vejkarakteristika og kombination af karakteristika, der udløser den største risiko for, at et trafikuheld indtræffer. Input til metoden er data om vejens karakteristika i stedet for registrerede uheld, som benyttes i udpegningsmetoder i dag. Dermed undgår kommunerne at vente på, at der sker trafikuheld, for først herefter at sætte ind med trafiksikkerhedsforanstaltninger. Metoden skal ses som en forebyggende metode, der udpeger lokaliteter med størst risiko for uheld, uanfægtet af om der er registreret uheld på lokaliteten de seneste år.