I tidligere studier af opfattelse og vurdering af lyd er der blevet brugt flere forskellige teknikker, både mht. optageteknikker (monofoniske eller binaurale optagelser), gengiveteknikker (via hovedtelefoner eller højttalere) og subjektive vurderingsteknikker. I dag ved man meget lidt om, hvordan optage- og gengiveteknikker påvirker den subjektive opfattelse og generelle vurdering. Dette projekt undersøger, om der er en forskel i den subjektive opfattelse og vurdering af hørestyrke, ubehagelighed og genevirkning mellem monofoniske lydoptagelser afspillet via en højttaler (standard teknik i genevirknings experimenter) og binaurale optagelser afspillet via hovedtelefoner (en nyere teknik, der giver en mere realistisk oplevelse især for lydens rumlige egenskaber). En væsentlig forskel mellem de to optage- og afspilleteknikker er deres evne til - eller mangel på evne til - at reproducere lydens rumlige egenskaber. En yderligere forskel eksisterer ved lave frekvenser, som ved højere lydtryk ikke kun påvirker hørelsen, men også andre dele af kroppen, især brystet og mellemgulvet. En øre eksponering (hovedtelefoner) kan derfor give en anden oplevelse end en eksponering af hele kroppen (højttaler). Projektet undersøger også forskellige psykometriske metoder til at få vurderinger fra forsøgspersoner. Mange af de metoder, der bruges i dag, er baseret på kort-tids sammenligninger af lyde, hvilket ikke direkte kan bruges til at vurdere genevirkning. En vigtig del af dette projekt er at undersøge muligheden for at bruge kort-tids vurderinger til at estimere genevirkningen af eksponering i længere tid. Støttet af STVF/FTP.