Kritik af anvendelsen af begrebet social arv inden for socialvidenskab og socialt arbejde

Med udgangspunkt i det netop afsluttede SSF-finansierede projekt ?Social opdrift ? social arv? (se nærmere om dette projekt ) vil jeg sætte fokus på. http://www.dsh-k.dk/Morten_Ejrnaes.1835.0.html Begrebet ?risikofaktorer i barndommen? som et alternativt socialvidenskabeligt og socialfagligt begreb til erstatning for det stigmatiserende begreb ?negativ social arv?. Fokus er på risikofaktorer, der betyder en øget risiko for, at børnene udvikler sociale problemer enten i barndommen, ungdommen eller som voksne. Ideen er at anvende epidemiologiske begreber som fx ?positiv prediktiv værdi? og ?præventiv gennemslagskraft? for at tydeliggøre risikoniveauet for de enkelte risikofaktorer og den maksimale forebyggende effekt ved eliminering af bestemte risikofaktorer i befolkningen. Projektet sigter på den ene side på at udvikle sociologiske analyser baseret på avanceret statistisk behandling af store datamængder og på den anden side på kendskab til sociologiske teoriers forklaringskraft i forhold til udviklingen af sociale problemer.   Klienternes opfattelse af begrebet social arv. Der sættes især fokus på, hvorledes klienterne oplever, at socialarbejdere anvender begrebet, og hvad det betyder for deres oplevelse af relationen til de offentlige myndigheder, deres oplevelse af støtte og deres selvopfattelse. Jeg vil specielt sætte fokus på følgende problemstillinger, der skal belyse evt. positive og negative effekter (på klienterne) af anvendelsen af begrebet Klienternes oplevelse af afindividualisering og almengørelse af sociale problemer Klienternes oplevelse af stigmatisering som ?social arvs familie?. Klienternes oplevelse af ?socialdeterminisme? og dermed ansvarsforflygtigelse Klienternes oplevelse af handlingslammelse eller apati Klienternes oplevelse af skyldsfritagelse Klienternes oplevelse af at blive dæmoniserede Undersøgelsen tager udgangspunkt i gruppeinterview fra en forældreorganisation.