Midlertidige tærskelforskydninger for lyde med samme A-vægtede niveau

Traditionelle støj målemetoder bruger A-vægtningsfunktionen til at give frekvensafhængig betydning af komponenterne i en given støj. Det antages derved, at støj med samme ækvivalente A-vægtede niveau vil udgøre den samme risiko for hørelsen. For at undersøge denne antagelse er effekten af lyde med samme A-vægtede niveau, men med forskelligt frekvensindhold, vurderet ved bestemmelse af midlertidige tærskelforskydninger. Støj fra et maskinværksted blev optaget og efterflg. opdelt i tre 2-oktav bånd centreret omkring hhv. 250 Hz, 1 kHz og 4 kHz. Signalerne blev justeret til at have samme A-vægtede niveau. Disse signaler blev afspillet for i alt ni personer i et lytteforsøg, hvor deres tærskel blev bestemt før og efter støjpåvirkningen. Det højeste bånd gav det største tærskelskift, som også spredte sig over det bredeste frekvensområde og havde længst rekonvalescens tid. Det mellemste bånd (centreret omkring 1 kHz) resulterede også i en tærskelforskydning, mens det laveste bånd ikke forårsagede nogen tærskelforskydning af betydning. Analyse af resultaterne ved hjelp af en stokastisk model (se projektet "Midlertidige tærskelskift på grund af en kortvarig overbelastning"), yderligere bekræfte resultaterne. I conclusion, denne projekt levere beviser på at modsige antagelsen om, at lyde med det samme A-vægtede niveau udgør samme risikofaktor for hørelsen, i betragtning af at midlertidige tærskelforskydninger som en indikator af mulig høreskader. Støttet af STVF/FTP.