Den overordnede målsætning er at opnå en større indsigt i reguleringen af komplekse systemer som køleanlæg. Ud fra en opdeling af varianter inden for mulige køleanlægskonfigurationer ønskes det at opstille dynamiske modeller af disse. På baggrund af disse modeller samt et kendskab til anlæggenes forskellige driftsbetingelser tilstræbes at formulere nye reguleringsstrategier og performancekrav. Herefter er hensigten at opstille og undersøge egnede reguleringsstrukturer, der gør det muligt at imødekomme kravene til reguleringen. Baseret på modellen ønskes at undersøge og afprøve forskellige former for optimerende regulering. Projektet udføres gennem en ErhvervsPhD og er samarbejde mellem Afdeling for Proceskontrol, AAU og Danfoss A/S
| Status | Afsluttet |
|---|
| Periode | 31-01-06 → 31-01-06 |
|---|
| Finansieringskilde | Anden privat støtte (Privat) |
|---|
| Forskningsprogram | Danfoss A/S |
|---|
| Finansieringskilde | Forskningsråd (Offentlig) |
|---|
| Forskningsprogram | Danish Ministry of Science, Technology and Innovation |
|---|